Der har længe været spekulationer omkring Bill Murrays rolle i det tredje kapitel om de heltemodige spøgelsesjægere, men nu kan Dan Aykroyd endegyldigt bekræfte, at Murray ikke vil vende tilbage til rollen som Peter Venkman i “Ghostbusters 3”.

Se også: Bill Murray makulerer “Ghostbusters 3″-manuskript.

”Han ønsker ikke at være involveret. Han har seks børn, huse overalt i Amerika og en indbringende karriere som gæstespiller ved golfturneringer. Han nyder det liv, og selvom det ville være sjovt at lave filmen sammen med ham, vil jeg på ingen måde presse ham til noget, han ikke vil. Vi er trods alt venner før kollegaer,” udtaler Aykroyd.

Der er tidligere blevet givet udtryk for, at Murray muligvis ville få sig en stedfortræder, og i denne forbindelse har Aykroyd fortalt:

”Vi vil ikke lave filmen med henblik på kommerciel udnyttelse, og derfor skal manuskriptet være perfekt. Bill vil ikke vil være en del af processen, men studiet er dog stadig interesseret”.

Aykroyd har længe arbejdet på filmen, hvor det forventes, at alle på nær Murray vender tilbage. Hvad, “Ghostbusters 3” kommer til at omhandle, er dog endnu uvist.

Er du stadigvæk interesseret i “Ghostbusters 3”, selvom Bill Murray ikke er med på turen? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 BN 12 år siden

David Munch (10) skrev:
Kunne godt tænke mig at se en lidt mere seriøs Ghostbusters film, uden hans falde-på-halen-komik og spejede skuespil.


Men 'Ghostbusters' har jo aldrig blot tilnærmelsesvis været seriøs. Det hele er en gang støjende og munter spas, og det var bestemt ikke kun Bill Murray der stod for det komiske - det gjorde ligeledes monstrene, Rick Moranis' lille, bebrillede gnom af en mand, de to andre spøgelsesjægere Dan Akroyd og Harold Ramis ... ja, selve historien var fremfor alt munter snarere end den var uhyggelig.

Hvor meget af det komiske vil du have barberet væk? Er komikken med dens parodi på spøgelsesfilm da ikke selve essensen af 'Ghostbusters'?

http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: