Den seneste inkarnation af agent 007, Daniel Craig, er nu blevet udset til at påtage sig rollen som Satan selv i filmatiseringen af Glenn Duncans djævelske roman “I, Lucifer”.

“I, Lucifer” handler om Djævlen, som får en sidste chance for forløsning af Gud. For at bevise sit værd bliver Satan sat på Jorden i en måned i en menneskelig krop, en falleret britisk forfatter (Craig). Men Helvedets herre har dog ikke i sinde at leve op til Guds plan og begiver sig ud på en mission for at udsætte sin krop for så meget sex, sprut og stoffer som det overhovedet er muligt på den måned.

Ewan McGregor skulle efter sigende være i kikkerten til at påtage sig en rolle i projektet, der instrueres af Dan Harris efter et manuskript af forfatteren bag “Superman Returns” og “X2: X-Men United”, Mike Dougherty.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 squee 18 år siden

Men Helvedets herre har dog ikke i sinde at leve op til Guds plan og begiver sig ud på en mission for at udsætte sin krop for så meget sex, sprut og stoffer som det overhovedet er muligt på den måned.

Det lyder som Bender fra Futurama, da han, i en vision, bliver et menneske...
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#2 lasse78 18 år siden

Lyder som noget der er set før. Jeg blev spændt da jeg så ordet "Djævlen", jeg tabte modet da jeg læste "I en menneskelig krop på jorden".
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#3 filmz-cloud02 18 år siden

I, Robot
I, Lucifer
...de må altså godt være mere kreative i deres navngivning.
Gravatar

#4 Riqon 18 år siden

#3 "I, Robot" er da en genial titel? Titlen rummer hele aspektet, der jo er centralt for romanen, om en robot kan have et 'jeg'.

Denne film lyder ikke som noget jeg gider se. Skal man se på Djævelen, så hellere The Hunt og Paradise Lost.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 tranberg 18 år siden

I, Lucifer lyder som en ret god film, men beskrivelsen lyder fanme dårlig!
The end is closest to the beginning

Skriv ny kommentar: