Falsk caster udgiver sig for at være Tanja Grunwald med tilbud om filmroller til unge piger – kræver nøgenvideoer til gengæld.

Den danske caster Tanja Marie Grunwald fra Another Casting Company advarer nu mod en mand, der udgiver sig for at være hende:

”Desværre er der stadig en stakkels mandsperson (vi ved det er en mand), som misbruger mit navn og titel som caster. Han skriver mails til unge piger fra denne mail [email protected] og desværre også min egen [email protected]. Vær på vagt.. han vil se pigerne i videoer, letpåklædte først, senere nøgne, hvor de siger forskellige ting… MEGET, MEGET KLAMT,” skriver Grunwald på Facebook.

Mia Nørgaard er én af de piger, som den falske caster har henvendt sig til med tilbud om en rolle i en stor dansk Netflix-serie:

”Det virkede vanvittigt professionelt. Personen fortalte, at Mia nu var i top 4 over mulige kandidater til rollen, men at de lige blev nødt til at teste, om hun kunne ‘bryde sin komfortzone’,” fortæller Mia Nørgaards mor, Hanne, til B.T.

Den falske caster forklarede herefter, at der i Netflix-serien ville være en blowjob-scene, hvorfor Mia nu skulle indspille en video, hvor hun simulerede et blowjob på en agurk.

Mia Nørgaard anede dog, at der var noget galt, hvilket fik hende til at besøge Tanja Grunwalds Facebook-side, hvor hun kunne læse advarslen om misbruget.

Tanja Grunwald har nu anmeldt sagen til politiet.

Læs også ‘Nordisk Film misbrugt til falsk sex-casting‘.

OBS .. desværre er der stadig en stakkels mandsperson ( vi ved det er en mand) som misbruger mit navn og titel som…

Slået op af Tanja Marie GrunwaldTorsdag den 9. januar 2020



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: