Nordisk Film skal medvirke til at producere spillefilmen “I Am Zlatan”.

Til næste år begynder optagelserne til en biopic om den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimović, der har spillet for klubber som Ajax, Juventus, Inter, Milan, Barcelona, Paris Saint-Germain og Manchester United.

Det er David Lagercrantz – der skrev biografien “Jag är Zlatan Ibrahimović” – som står bag manuskriptet til spillefilmen om Zlatan.

Svenske Jens Sjögren instruerer, ligesom Ibrahimović selv vil være involveret i produktionen, skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Der bliver tale om en ‘coming-of-age‘-historie, der gengiver Zlatans opvækst i en barsk forstad i Sverige.

B-Reel Films er hovedproducent på “I Am Zlatan”, der leder efter to drenge-skuespillere, som kan spille Zlatan i alderen 11 og 16 år.

I 2016 fik dokumentarfilmen “Den unge Zlatan” premiere i danske biografer – læs anmeldelsen her.

“I Am Zlatan” får efter planen premiere i efteråret 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: