Der bliver alt for mange offentlige penge til danske film, som ingen gider se. Det mener Dansk Folkeparti, der netop har præsenteret et vidtgående forslag til filmstøtteordningen.

Se også: James Gunn skiver takkebrev til “Guardians of the Galaxy”

Partiet vil nedlægge den nuværende kunstnerisk baserede ordning og erstatte den med en filmstøtte, der skal fremme billetsalget. Det skriver Berlingske.dk.

”Vi vil have færre prætentiøse film uden publikum. Filmkunst, der ikke har noget publikum, er jo ikke kunst. Det er navlepilleri. Film er et massemedie, så jo flere der går i biografen og ser dem, desto bedre. Derfor skal vi satse på film, hvor håndværket er i orden, og som rækker ud mod publikum og lokker dem i biografen,” siger DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen, til Berlingske.

Til efteråret skal folketinget færdigforhandle en ny fireårig aftale for den offentlige støtte til dansk film. Og her vil Dansk Folkeparti altså slå et slag for, at der i højere grad skal gives støtte til folkelige film, mens eksperimenterende værker bør nedprioriteres.

Hvis det stod til DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, ville en instruktør som Simon Staho og hans film [url=/film/miraklet]”Miraklet”, der kun blev set af 742 mennesker, aldrig have modtaget støtte.

Forslaget har ikke overraskende fået en del danske filmfolk til at rynke på næsen. Heriblandt filmproducent Regner Grasten, der bestemt ikke er begejstret for Dansk Folkepartis udspil.

”Det er en rigtig dårlig idé alene af den grund, at det er i eksperimenterne, at vi får benzinen til de brede og folkelige film. Hvis vi kun satser på folkelige film uden samtidig at have ‘drivhuset’, så ender vi som i tresserne, hvor dansk film blev en stribe dårlige Dirch Passer-film,” siger han til avisen.

Hvad mener du? Bør støtten til eksperimenterende kunstfilm sløjfes til fordel for en støtteordning, der tilgodeser de folkelige film?

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#11 Dragon_Claw 10 år siden

Manthraxx (8) skrev:
Gad vide om "I Kina Spiser de Hunde" og "Blinkende Lygter" ville have været blevet lavet under DF forslåede system...


Ja med hensyn til "I Kina". Jeg hørte et radio interview i sidste uge med Lasse Spang Olsen, hvor han fortalte, at filminstituttet ikke ville finanser hans manus med en rød øre, siden den var fuld af drengestreger og sort humor! Sådan noget værre lort gider ingen høj kulturel Dansker da IKKE og bruge sine penge på! Og hvor stor en succes blev den nu igen? ;-)

Om man ligefrem skal lovegive om hvilken type film der skal have støtte, syntes jeg ikke er en god idé. I stedet for skulle der nok være en større diversitet hos filminstituttet, da jeg har en meget god fornemmelse, at der er en overflod af elitær kultur snobber med tunnelsyn i den bygning... De dårlige billetsalg lyver ihvertfald ikke.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#12 Aggeri 10 år siden

Så længe vi ikke ser flere tilfælde ala Simon Staho så er jeg glad.
Gravatar

#13 Quantom 10 år siden

Vi kunne også tage støtten fra Dansk folkepartis vælgere.

Gal hvor er jeg træt af disse underudannede folkenationalister.

Gravatar

#14 The narrator 10 år siden

Filmstøtte har fanden skabt.
Gravatar

#15 Jolkro 10 år siden

Quantom (13) skrev:
underudannede folkenationalister.

Ha ha, det er en af de bedste stavefejl jeg har set i lang tid ;)

Men selvfølgelig skal vi støtte danske smalle film! Det er jo ud fra disse film vi udvikler os. Vi har jo netop i Danmark en mulighed for at udvikle os langt hurtigere grundet vores kulturalle støtte. Problemet ligger i omfordelingen af penge.

Vi skal ikke give støtte til projekter og ideer der allerede er prøvet og fejlet. Det er jo bare idioti a la statens it projkter.
Men for alt i verden skal det ikke blive lige som licens-støtten til DR, det er jo som at pisse folk i fjæset og grine samtidigt.
Der burde vælges et panel af folk hvert 2-4 år, der hovedsageligt er repræsentanter af "kloge" hoveder inden for feltet, men også nogle hr. & fru. jensen typer.

De kan få en julefrokost og gratis billetter til de projekter de vælger at støtte, som tak.
Gravatar

#16 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

Jeg talte engang med producer Ronnie Fridthjof om emnet (ham med blå mænd og alle for en), der mente at begge typer støtte var vigtige. Hvis ikke de bredde film støttes, så vil flertallet trække støtten til at give penge til filmene for de få. Kan godt følge pointen, men ved ikke, om jeg er enig. Blå mænd blev forresten lavet uden støtte, men ifølge Fridthjof var det mere held end forstand, at den klarede sig.
Gravatar

#17 Cain 10 år siden

Kan da kun give dem ret. Hvorfor give støtte til noget der intet publikum har og ingen gider at se? Det er da spild af penge. Hvis man ikke kan sælge lorten burde man ikke have presset den ud til at starte med.
Is that my stomach or ypur Ambrocius?
Gravatar

#18 D. Doom 10 år siden

Ulver (4) skrev:
Det bør helt afskaffes og være op til filmproducenterne selv at tage de chancer de ønsker.


Jeg er fuldstændig enig - og inkarneret rindalist
Gravatar

#19 Kisbye 10 år siden

Cain (17) skrev:
Kan da kun give dem ret. Hvorfor give støtte til noget der intet publikum har og ingen gider at se? Det er da spild af penge. Hvis man ikke kan sælge lorten burde man ikke have presset den ud til at starte med.

For sikre innovationen og udviklingen af film mediet?
For at sikre et bredt udvalg af film at vælge imellem?

Hvis der ikke er en form for støtte, så ender vi med at det kun er de film som producenterne er stensikre på at kunne tjene ind igen, der bliver lavet.
Så ender vi med kun at have valget mellem Far til Fire 37 eller de her store amerikanske mainstreamfilm, hvor viljen til at prøve nyt også ligger på et meget lille sted for tiden.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#20 ThomasEJ 10 år siden

Dragon_Claw (11) skrev:
Sådan noget værre lort gider ingen høj kulturel Dansker da IKKE og bruge sine penge på!


Hvis der er INGEN der IKKE vil bruge penge på det, lyder det som en god forretning! ;)

Skriv ny kommentar: