Susanne Biers kommende danske drama ”En chance til” er udvalgt til hovedkonkurrencen på San Sebastián Film Festival. Dermed skal hun dyste mod en anden dansker, Bille August, og hans ”Stille hjerte”, der også deltager i festivalens hovedkonkurrence.

Se også: Bille Augusts “Stille hjerte” får premiere på prestigefyldt filmfestival

Det er tredje gang, at Susanne Bier skal dyste om Den Gyldne Konkylie, som er festivalens hovedpris. Første gang var med ”Elsker dig for evigt” i 2002 og senere var det med ”Brødre” i 2004.

“En chance til” lyder som et klassisk Susanne Bier-melodrama. De to kriminalkommissærer og bedste venner, Andreas og Simon, bliver en dag kaldt ud til husspektakel hos Tristan og Sanne, et junkiepar fanget i en ond spiral af vold og stoffer.
Det ligner en rutinesag – indtil Andreas finder deres forsømte baby grædende.

“En chance til” er også udtaget filmfestivalen i Toronto, hvor den får verdenspremiere. Herhjemme må vi vente indtil den 15. januar, hvor filmen får dansk biografpremiere som en del af Biografklub Danmark-programmet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: