Den danske kortfilm “Lars og Peter” af Daniel Borgman er udtaget til konkurrenceprogrammet for kortfilm på filmfestivalen i Cannes, der løber af stabelen 13.-24. maj. Det oplyser Filmbyen i en pressemeddelelse.
Filmen er produceret af Katja Adomeit og er en dansk co-produktion mellem twolittleghosts og Zentropa med støtte fra Screen Innovation Production Fund i New Zealand.
“Lars og Peter” handler om forholdet mellem en far og søn og deres forskellige måder at håndtere tilværelsen uden en kvinde i deres liv. Jacob August Ottensten spiller drengen Lars, der kæmper for at holde sammen på familien.
Holdet bag filmen tæller udover Daniel Borgman og Katja Adomeit også fotograf Niels Buchholzer og klipper Dorrit Andersen.
I forvejen er Zentropas “Antichrist” af Lars von Trier blev udtaget til hovedkonkurrencen om De Gyldne Palmer.
#1 Corgan 15 år siden
#2 Wookien 15 år siden
#3 fazz 15 år siden
#4 elwood 15 år siden
8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#5 reelsurvivor 15 år siden