Hvis de fleste filmmonstre en dag skulle blive virkelige kan de bare komme an, siger Per Christiansen, forskningslektor på Zoologisk Museum, med et glimt i øjet til Politiken.dk
”For eksempel har figuren Godzilla en række problemer. Hans ben er alt for tynde til at bære på 100 ton monster. Se den måde, de bøjer let fremad på. Det strider mod det, vi biologer kalder bøjningsloven. De ville knække sammen under al vægten med det samme”. Og så har den amerikanske Godzilla efter størrelsen også alt for hurtige bevægelser, fordi: ”Jo større monster, jo langsommere bevægelser”.
King Kong er så til gengæld mere realistisk (hvis man ser bort fra hans svaghed for smukke kvinder) fordi han bevæger sig langsomt og tungt.
Edderkopperne i “Eight Legged Freaks” er ret åndssvage efter Per Christiansens mening: ”Når den første edderkop sprang de 30 meter, de gør i filmen, ville det sige slam. Og der ville være slim over det hele. For de ville simpelthen splatte ud på gulvet i landingen”.
En undtagelse er “Starship Troopers”: ”De store insekter er skræmmende, fordi de er virkelighedstro. De bliver styret af en superhjerne, der tænker for dem, og sådan er virkeligheden også. Et eksempel er hos myrerne, hvor en termitdronning er i stand til at styre 10 millioner myrer ved hjælp af duftstoffer. Hvis dronningen dør, falder hele hjemmet sammen”.
#11 filmz-Frex 21 år siden
men, jeg synes nu også at film der er mere realistike, selv om det er med monstere, er gode. så jo mere realistisk de laver monsterne jo bedre synes jeg om filmen. så det er da noget man kunne tænke over næsten gang man laver en monster film...
men måske det kun er mig som synes det =)