Tv-selskabet SBS, der bl.a. står bag Kanal 5 og 6’eren, har valgt at skrinlægge en satireserie om terrorister, “Cellen”, endnu inden, den er blevet sendt. Det skriver Politiken.
Serien, der er skrevet af Omar Marzouk og bl.a. har Simon Jul og Nicolas Bro i rollerne som kiksende terrorister, har været færdig i to år, men SBS har valgt at sylte den.
Se også: Russisk tv censurerer “South Park”.
Først valgte man at ændre seriens navn fra “Terrorcellen” til “Cellen”, dernæst blev den flyttet fra Kanal 5 til den mindre 6’eren, og nu er serien helt blevet lagt på hylden på ubestemt tid.
Informationschef hos SBS, Jesper Jürgensen, fortæller, at serien er droppet, da man mener, at den muligvis kan genere nogle af annoncørerne. Terrortrussel mod Danmark har også spillet ind.
SBS har fået statsstøtte til serien på 4,5 mio. kroner, og hvis ikke selskabet vælger at programsætte den inden til sommer, skal støtten betales tilbage.
Traileren til “Cellen” kan ses hos Politiken.dk.
Se også: Homer Simpsons bare røv bandlyst på amerikansk tv.
#1 filmz-RasmusLyn 14 år siden
Sikke en gang pussies der sidder hos SBS.. fy for satan..
#2 finn12 14 år siden
#3 MOVIE1000 14 år siden
#4 gi-jones 14 år siden
#5 KVASAR 14 år siden
Jo mere omtale, desto bedre og ingen udgifter til reklamekampagne!
#6 Yoda 14 år siden
Præcis ... my thoughts exactly! ;-)
#7 Skeloboy 14 år siden
Hvis man så ham fra SBS i TV i forgårs, kunne man tydeligvis se, at der ikke var tale om markedsføring.
H*A*S*H kommer for i øvrigt på Net TV
#8 Kruse 14 år siden
#9 gi-jones 14 år siden
#10 Barry Lyndon 14 år siden
Jeg er dog enig med gi-jones - det handler næppe om terrortruslen men om penge. Kommercielt TV i en nøddeskal og en utrolig vattet politik.