Dokumentarserien “Bendtner og Philine” får premiere til foråret på Dplay.

Nicklas Bendtner har aktuelt ingen fodboldkontrakt efter bruddet med FC København, hvor det ikke blev til meget spilletid for den tidligere danske landsholdsstjerne.

Men den profilerede angriber bliver dog ikke arbejdsløs. I dette forår bliver han hovedpersonen i streamingserien “Bendtner og Philine” på Dplay.

“Bendtner og Philine” kommer til at omhandle Nicklas Bendtner og modelkæresten Philine Roepstorffs luksuriøse livsstil, som blandt andet byder på eksotiske rejser, glamourøse fester og dyre biler:

”Både Philine og jeg er vant til at være i mediernes søgelys. Der bliver skrevet mange historier om os, og vi oplever ofte, at det kun er den halve sandhed, der kommer frem. I min bog fortæller jeg om de op- og nedture, der har præget mit liv og min karriere indtil nu, og denne serie er en naturlig fortsættelse af den fortælling,” siger Nicklas Bendtner.

Philine Roepstorff fortæller, at parret har sagt ja til projektet for at vise danskerne en anden side af de to kendisser:

”Vi vil gerne mane nogle af de klichéer og fordomme, der altid vil være om en fodboldspiller og hans modelkæreste, til jorden… Vi vil først og fremmest gerne vise danskerne, at vi er to ægte mennesker, der lever et liv, som er meget mere jordnært, end man skulle tro, hvis man ser på de sociale medier eller læser netaviserne.”

Læs også ‘X-Men-stjerne skal træne verdens værste fodboldhold‘.

Et kamerahold vil følge det kendte par helt tæt, hvilket munder ud i reportageserien “Bendtner og Philine”.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Geekalot 4 år siden

Så vi skal alle se hans drukture og spanking af taxaer krydret med lidt vold mod chaufføren? Blandet med Caribien. Nej tak her fra....
Gravatar

#2 Ryder666 4 år siden

Geekalot (1) skrev:
Så vi skal alle se hans drukture og spanking af taxaer krydret med lidt vold mod chaufføren? Blandet med Caribien. Nej tak her fra....


Også nej tak herfra.
Godt man selv har mulighed for at vælge fra.

I hvert fald, heller ikke noget jeg ville se, selv hvis det var eneste mulighed, på en øde ø.

Men skal man gætte på at den ikke en gang får 2 sæsoner før den får kniven?! Jeg tror det. Er der overhovedet stadig en målgruppe eller stor fanbase til det bras??

Hvis man blev tvunget til at se det, ville det nok nærmest svare til tortur, sammen med alt muligt andet realiyjunk.
Gravatar

#3 Mejse 4 år siden

#2 man kan mene om det hvad man vil, men der er et enormt marked for det så det skal sikkert nok få masser af sæsoner :)
Gravatar

#4 JME 4 år siden

Hvorfor er det lige, at endnu et debilt realityshow i det hele taget skal have plads på mit ellers foretrukne, danske filmmedie? Kan vi ikke engang slippe for den underfrankerede nulbon af en eks-boldflytter her!?
Gravatar

#5 Ryder666 4 år siden

Mejse (3) skrev:
#2 man kan mene om det hvad man vil, men der er et enormt marked for det så det skal sikkert nok få masser af sæsoner :)


Bedst som man troede at Bendtners 15 minutters berømmelse, var udløbet forlængst. Men godt det kun kan streames, og ikke bliver vist på flow-tv, eller hvad det nu kaldes.

Ironisk nok, blev Paradise Hotel også flyttet fra flow til gratis streaming, så måske er folk langsomt begyndt at være mætte af reality-konceptet.
Gravatar

#6 Mejse 4 år siden

#5 der kommer mere og mere af det og det hele bliver slugt råt :) du er desværre for optimistisk :)
Gravatar

#7 Ryder666 4 år siden

Mejse (6) skrev:
#5 der kommer mere og mere af det og det hele bliver slugt råt :) du er desværre for optimistisk :)


Man kan kun håbe.
Og som man siger, nogle gange er det bedre at være optimist end pessimist. ;-)
Gravatar

#8 Mejse 4 år siden

#7 tja jeg ved nu ikke....synes det er fint det er der til dem der gerne vil se det :) men det er ikke lige noget for mig
Gravatar

#9 Ryder666 4 år siden

Mejse (8) skrev:
#7 tja jeg ved nu ikke....synes det er fint det er der til dem der gerne vil se det :) men det er ikke lige noget for mig


Kan på sin vis godt følge dig. Der skal være noget for alle. Men føler bare at vi i mange år, nærmest er druknet i reality.

Fint nok at der er nogen der kan lide det, men man behøver ikke at køre "alle" nationer rundt. Miami, L.A, Beverly Hills etc. Og nu, danske kendisser. Det er bare fordi det er blevet populært på international plan.

Men nu er Danmark dog, heldigvis, så lille et land, at konceptet ikke altid er holdbart i mere end højst få sæsoner/afsnit ad gangen, før det tages af sendefladen.

Og heldigvis. I modsætning til de programmer der varer en evighed som f.eks Paradise Hotel, som på trods af rokering stadig overlever flere sæsoner på omkring 48 afsnit, hvilket der vist er antal for dette års program.

Og så har de da endda flyttet sendetiden til kl 16 for at lokke et yngre publikum i fordærv...ved at se andre unge te sig åndssvagt i et ulideligt spil om hvem der er den smarteste tyr/so.... Deltagerne er jo nær ikke andet end medieludere.

Det er et helt forkert signal for tv3/viasat at sende sådan et program fra kl 16 ud til de helt unge får adgang til det. Desperat og usmageligt forsøg på at skaffe seere.

Er spændt på at se mere markedsføring fra Bendtners show, som forhåbentligt ikke får så meget opmærksomhed og hype som Paradise, selv om de to måske er vidt forskellige koncepter. Giver det mening, eller vrøvler jeg for meget??
Gravatar

#10 Mejse 4 år siden

#9 giver fin mening men ved ikke synes personligt det er fint nok, som jeg ser det er sendetiden ikke 16 (på streaming) for at fange unge de har rigeligt fat i deres målgruppe som er dem der kan lide den slags og følger deltagerne på sociale medier og den slags, det er bare for at gøre det attraktivt at bruge deres streaming service....har ikke det store problem med det, men kan da sagtens følge hvad du mener, det er bare ikke noget der går mig på.

Skriv ny kommentar: