Disney+ åbner i Danmark senere på året – dato fremrykket for Vesteuropa.
Hvornår åbner den danske udgave af Disney Plus? Her er svaret.
Det er nu blevet annonceret, at Disney+ åbner til sommer i Belgien, Portugal og de nordiske lande – heriblandt Danmark.
Det vides endnu ikke, om der er tale om juni, juli eller august måned, men Disney Plus bliver tilgængeligt for danske borgere denne sommer.
Den melding kommer sammen med beskeden om, at Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Østrig og Schweiz alle får Disney Plus én uge tidligere end først annonceret, skriver Disney i en pressemeddelelse.
Disse store vesteuropæiske lande får nu adgang til Disney+ fra den 24. marts.
Prisen bliver 6,99 euro om måneden – 69,99 euro for et helt år.
Disney meddeler desuden, at film distribueret af The Walt Disney Studios fra og med år 2020 efterfølgende udelukkende kan streames på Disney+. Det gælder film fra Disney, Pixar, Marvel og Lucasfilm.
Læs også alt om ‘Disney Plus Danmark‘.
Disney+ er aktuelt tilgængelig i USA, Canada, Holland, New Zealand og Australien.
#1 CaGoDa 4 år siden
#2 Nagash 4 år siden
Du kan godt forvente at vi bliver snydt i DK. €6.99 bliver uden tvivl til 69kr.