Biograferne i Danmark presser politikerne til ikke at glemme kulturen under coronakrisen.
Danske Biografer har sammen med en række andre kulturorganisationer sendt et åbent brev til landets politikere.
For selv om smittetallene stiger, så er budskabet i brevet, at man ikke må glemme at give befolkningen fri fra coronabekymringer:
”Vi har alle brug for at holde ‘coronafri’ nu og da og grine, glæde os og more os. Også sundhedsmyndighederne råder os alle til at tage en pause fra bekymringerne… Vi er ikke eksperter og ønsker ikke at presse på for uforsvarlige løsninger. Vi ønsker blot at få mulighed for at bidrage bedst muligt til danskernes hverdag. Vi er fortsat klar til at leve op til alle former for restriktioner, så længe vi må få danskerne på besøg og sprede lidt glæde. Der er mere brug for det end nogensinde før,” står der i brevet.
Læs også ‘Danmark indfører krav om mundbind i biograferne resten af 2020‘.
Opråbet kom kort før de seneste restriktioner blev meldt ud, hvor det blev pålagt biograferne at indføre krav om mundbind.
Til gengæld fik biograferne lov til at holde uændret åbent i forhold til senest udmeldte restriktioner.
#1 Miko666 4 år siden
#2 Johnny42 4 år siden
De kommer med en masse restriktioner, men de må vel have nogle data, der viser hvor corona-udbuddene sker. Mig bekendt er der ingen, der kan kædes sammen med kultur-oplevelser, sportsbegivenheder, så hvorfor er det de steder der skal rammes? De steder man har hørt om, er de store udbrud ved udenlandsk arbejdskraft, mink-farme, festlige begivenheder.