Brancheforeningen Danske Biografer stoler på myndighederne op til den forestående nedlukning af en stor del af landets biografer – men har ingen melding om smitte blandt gæsterne.
TV 2 erfarer fra flere kilder, at biograferne i 38 af landets kommuner bliver tvunget til at lukke ned fra onsdag, hvilket bliver meldt ud senere i dag på et pressemøde med Mette Frederiksen.
Baggrunden for den nye nedlukning er stigningen i smitte med COVID-19 i de store byer og på Sjælland.
Der er dog intet, der tyder på, at biograferne har været årsag til stigningen:
”Vi har ikke fået meldinger om, at der er gæster, som er blevet smittet. De åbne biografer har ikke været en ‘superspreder-begivenhed’, men myndighederne har vurderet, at det er det rigtige næste skridt,” siger Danske Biografer-direktør Lars Werge til Filmz.
Biograferne i Danmark har ellers endelig fået gang i billetsalget igen efter den første nedlukning, hvor særligt danske film som “Druk” og “Retfærdighedens Ryttere” har lokket mange danskere i biografen.
Læs også ‘Biograferne skal lukke ned i 38 danske kommuner‘.
Derfor ærgrer den kommende nedlukning da også Lars Werge:
”Det er et skridt frem og fire tilbage på et tidspunkt, hvor vi var ved at være oven vande igen, men nu bliver vi så hevet ned mod bunden. Vi havde håbet at fortsætte den positive trend.”
Lars Werge understreger, at man naturligvis har tænkt sig at rette ind efter myndighedernes anbefalinger.
#1 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
#2 Johnny42 4 år siden
Som han korrekt siger så er der ikke registreret stor smitte ved kulturarrangementer og slet ikke fra biograferne. Det eneste jeg har set har været en spørgeskema undersøgelse som nok er noget af det mest utroværdige at basere ens politik på. Men her havde folk svaret hvor de troede de blev smittet og langt hovedparten var ved sociale arrangementer og fester, mens kulturen kom langt ned, 5-10%, og da det er spørgeskema, kan den godt være endnu længere nede.
I weekenden var jeg i Herning centeret, hvor der var fyldt med mennesker, som selvfølgelig ikke holdt afstand(da de havde mundbind på?!?). Hvad hjælper det at man sætter et loft over hvor mange der må være i butikscenteret, hvis de klumper sig sammen på 10-20 % af pladsen? Her har jeg ikke set at der skulle være restriktioner på vej.
I kultur-tilbud og især i biografer er der kontrol, da man har faste pladser og de ved præcis hvor mange der er indenfor. Man kunne også sagtens have gjort det endnu mere sikkert ved f.eks. at lukke et begrænset personer ind ad gangen, at folk skulle gå direkte til biografsalen når de var kommet ind, eventuelt lade personalet tage mod bestillinger af slik/popcorn/sodavand, reducere kapaciteten i salene yderliger/flere sæder mellem biografgængere.
Men igen igen har de ikke snakket med de erhverv der bliver ramt og hvad der kan gøres.
#3 Squeszh 4 år siden
Og allerede i første sætning har du ved brugt af ordet 'får' overbevist mig om, at jeg ikke behøver læse resten af hvad jeg regner med, er en stor gang antivaxxer nonsens....
#4 Johnny42 4 år siden
#5 BlackJesus 4 år siden
Hvordan fanden vil han vide at nogen er smittet efter at have været i biografen? Det er jo ikke sådan at folk bliver testet lige efter en biograftur. De kan have blevet smittet alle mulige steder.
#6 Johnny42 4 år siden