Filmatiseringen af Philip Pullmans “Det gyldne kompas” havde bedre fat i de danske biografgængere, end i de amerikanske. Således strøg filmen ind på en klar førsteplads over mest omsættende film i weekenden. Med en omsætning på over 4 mio. kr. lægger den sig godt i feltet over de mest omsættende film i år i Danmark.

Det er desuden værd at lægge mærke til, at den animerede pingvinfilm “Surf’s Up” for tredje uge i træk ligger nr. 2. Dette er en meget flot præstation, når det tages i betragtning, at der i alle tre uger har været forskellige film på førstepladsen.

“Hitman” tog et alvorligt dyk ned af listen med et fald på hele 60 procent, hvilket viser, at “Dansker-effekten” kun virkede i en uge for spilfilmatiseringen.

En anden bemærkelsesværdig ting i ugens omsætningstal er, at “Karlas kabale” formåede at have en minimal fremgang i forhold til sidste weekend. Filmen er efter fem uger stadig på top 5.

Anders Morgenthalers “Ekko” fik også dansk premiere i weekenden. Den fik dog ikke en stor omsætning, og endte på 9. pladsen.

I næste weekend er der premiere på den danske kung fu-film “Fighter” samt “På himlens kant”.

Danske omsætningstal – uge 49/2007:[list]1: ”Det gyldne kompas”:
4.292.382 kr. omsat i denne weekend, premiere.
4.628.166 kr. omsat samlet i Danmark.
80 sale med 53.655 kr. i gennemsnit.
2: ”Surf’s Up”:
821.059 kr. omsat i denne weekend, -16% i forhold til sidste weekend.
3.528.614 kr. omsat samlet i Danmark.
54 sale med 15.205 kr. i gennemsnit.
3: ”Hitman”:
811.729 kr. omsat i denne weekend, -60% i forhold til sidste weekend.
3.995.886 kr. omsat samlet i Danmark.
40 sale med 20.293 kr. i gennemsnit.
4: ”Karlas kabale”:
559.645 kr. omsat i denne weekend, +0,07% i forhold til sidste weekend.
6.660.761 kr. omsat samlet i Danmark.
79 sale med 7.084 kr. i gennemsnit.
5: ”Elizabeth: The Golden Age”:
323.618 kr. omsat i denne weekend, -31% i forhold til sidste weekend.
4.634.083 kr. omsat samlet i Danmark.
49 sale med 6.604 kr. i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 filmz-Scarface 16 år siden

NO!

Hitman, kom igen!
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#2 icetea 16 år siden

Ja det giver da ingen mening, den film er jo mega fed! :(

Og så til en anden film. "Fighter". Fy for helvede hvor så traileren bare MEGA amatøragtig og pinlig ud, håber ikke der er nogen der rent faktisk vil betale penge for at se sådan noget latterligt fis. Og titlen? Godt nok flot fundet på, når det er en DANSK film. Ikke så tit danske film plejer at se SÅ elendige ud alligevel.
Gravatar

#3 filmz-bnm 16 år siden

Måske man skulle overveje at få set det gyldne kompas. Læste bogen i weekenden, men var en anelse skuffet. Uden at gå i spoilende detaljer og velvidende det er en trilogi, synes jeg for lidt af de fantastiske/metafysiske/teologiske aspekter blev berørt. Er dog helt indforstået med historiens morale/analogi til religion.

#2: Og så til en anden poster. "icetea". Fy for helvede hvor så hans post useriøs og pinlig ud, håber ikke der er nogen der rent faktisk vil læse sådan noget latterligt fis. Og så øgenavnet? Godt nok flot fundet på, når det er en DANSK hjemmeside. Ikke så tit danske øgenavne plejer at være SÅ elendige alligevel. :P
#Anime-DK - Besøg os på irc.enterthegame.com
Gravatar

#4 icetea 16 år siden

#3

Hva' kokser du for? :o

Har du selv set traileren?

http://www.filmtrailer.dk/trailer/778

Synes godt nok det ser sølle ud.
Gravatar

#5 filmz-mortensp 16 år siden

The golden compass er dårlig på forhold børgerne og de har byttet rundt på en masse ting :S tror den ville være bedre for folk som ikke har læst bogen
Gravatar

#6 filmz-bezt 16 år siden

#3 Mange af de aspekter, som du savner i 1'ern, bliver berørt i 2'ern og 3'ern.
De parallelle universer og hele gude-temaet begynder først rigtigt i 2'ern
Gravatar

#7 Vestas 16 år siden

#4 Ja, det ser godt nok tyndt ud. Bend It Like Beckham meets Karate Kid 4... Men det er da imponerende, at de har fået Chow Yun-Fat til at medvirke i en dansk film... ;)
You can just hang around outside in the sun all day, tossing a ball around, or you can sit at your computer and do something that matters! - Cartman
Gravatar

#8 filmz-Tarantinoand 16 år siden

Lettet over at Det Gyldne får stor succes i Europa!

Skriv ny kommentar: