Marvel Studios har manuskript klar til “Dark Avengers”.

Hvad kommer efter Phase 3 af MCU? Det hele slutter med “Avengers 4”, der bliver enden på “Avengers”, som vi kender det – læs om det her.

Phase 4 kan meget vel byde på modpolen til Avengers-holdet – nemlig Dark Avengers, erfarer The Hashtag Show.

Der er dog langt til en færdig film, men angiveligt skulle et manuskript allerede være skrevet baseret på Brian Michael Bendis’ tegneserier fra 2009.

“Dark Avengers” omhandler en gruppe skurke forklædt som et hold nye Avengers.

Gruppen ledes af “Spider-Man”-skurken Norman Osborn, der tager sig identiteten Iron Patriot i kølvandet på Skrull-invasionen, som bliver introduceret i “Captain Marvel”.

Iron Patriot bliver i tegneserierne leder for et hold bestående af Sentry, Noh-Varr og Ares samt Mac Gargan, Moonstone, Bullseye og Daken forklædt som henholdsvis Spider-Man, Captain Marvel, Hawkeye og Wolverine.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 SublimeKen 6 år siden

Tja, med marvels tendens til at dræbe deres skurke i størstedelen af deres film, kan det godt blive svært at samle sådan et hold. Kunne dog godt forestille.mig et hold bestående af Zemo, Abomination, The Leader, Baron Mordo, Red Skull og The Vulture.
Gravatar

#2 HighFlyer15 6 år siden

Kald dem Revengers istedet for XD

Skriv ny kommentar: