”Californication”-stjernen er kommet i hård modvind i hjemlandet USA efter at han har medvirket i ny russisk ølreklame. Det skriver DR.

Se også: David Duchovny skal fange Cahrles MAnson i ny tv-serie.

”USA er landet, hvor jeg er født og opvokset. Men der er et andet land, hvor jeg har fået mit efternavn fra. Og nogle gange tænker jeg: hvad hvis tingene havde været anderledes? Hvad hvis jeg var russisk?,” spørger David Duchovny retorisk i reklamen.

Dernæst ser man, hvordan skuespillerens liv havde set ud, hvis han var født i Rusland. Og der er åbenbart ikke grænser for, hvad Duchovny kunne have opnået med russisk statsborgerskab. Det ene øjeblik er han astronaut og hockeyspiller, det næste skuespiller og balletkoreograf.

Videoen er blevet vist mere end fire millioner gange på YouTube, men hvor reklamen bliver modtaget med klapsalver i Rusland, er begejstringen mindre udtalt i USA.

Her har man netop udøvet en række sanktioner mod Rusland på grund af krisen i Ukraine og nedskydningen af Malaysia Airlines tidligere på måneden. Og timingen af Hollywoodstjernens ølreklame kunne derfor ikke være værre.

Washington Post kalder reklamen for ”problematisk” og den amerikanske nyhedshjemmeside Globalpost kritiserer David Duchovny for at medvirke i en ”dårlig timet politisk reklame”. Og den hårde kritik har nu fået skuespilleren til at tage bladet fra munden.

”Jeg er stolt af mine russiske, ukrainske, skotske og polske rødder, ligesom jeg er stolt af min amerikanske arv. Men at være stolt af ens forfædre er ikke en politisk erklæring vedrørende nogen nuværende regerings politik,” siger Duchovny til hjemmesiden TMZ og fortsætter:

”Når jeg kigger tilbage og set i lyset af de seneste tragiske begivenheder, kan jeg nu se muligheden for at blive misforstået, og jeg håber, at folk vil forstå.”

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Lord Beef Jerky 9 år siden

Jep, den kolde krig sluttede aldrig. Min gamle historielærer sagde engang nogle vise ord "hvis der ikke er en krig i gang, er der en kold krig i stedet".
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: