Skuespilleren David Duchovny er snart aktuel i syvende og sidste sæson af Showtime-hitserien “Californication”, men allerede nu har den tidligere “The X-Files”-skuespiller fundet sit næste projekt. Det drejer sig om en serie, hvor han skal spille en detektiv på jagt efter den berømte seriemorder Charles Manson.
Se også: Rob Zombie og Bret Easton Ellis laver tv-serie om Charles Manson
Der er dog ikke tale om den annoncerede Manson-serie, der produceres af Fox og har Rob Zombie samt Bret Easton Ellis bag roret. Denne serie vil i stedet blive produceret af NBC og gå under navnet “Aquarius”. NBC har allerede bestilt 13 episoder, og det forventes, at forberedelserne til serien vil gå i gang snarest.
I “Aquarius” vil David Duchovny spille en detektiv, der gennem 1960’erne forsøger at fange kultlederen Charles Manon. Serien vil fokusere på tiden, hvor Manson var i gang med at danne sin kult, før han for alvor blev berømt. Hvis serien bliver en succes, så vil efterfølgende sæsoner omhandle Charles Mansons storhedstid.
“Aquarius” skrives af John McNamara (“In Plain Sight”, “[url=/film/lois-og-clark-the-new-adventures-of-superman]Lois & Clark: The New Adventures of Superman”), og David Duchovny vil selv være med til at producere serien.
#1 Lard Hanson 10 år siden
#2 The narrator 10 år siden
Ifølge Bugliosis (statsadvokaten der fik dem dømt) bog 'Helter Skelter' var de politifolk der efterforskede, dels fra tre forskellige afdelinger, de arbejde dårligt sammen, kompromitterede bevismateriale (pistolen og en radio med ur), og fik endda det henkastede tøj overbragt af journalister fra en TV station.
Desuden blev Manson afsløret ikke pga. politiets arbejde, men fordi Susan Atkins (der sad anholdt for andet forhold) ikke kunne holde kæft, og plaprede ud med det hele til sine cellekammerater, der selv om de ikke brød sig om at sladre, forståeligt nok trak grænsen ved en, der havde myrdet en højgravid kvinde med 30 knivstik.