Efter allerede at have været godt igang med preproduktionen på skateboardfilmen “Lords of Dogtown”, har instruktør David Fincher nu valgt at stoppe sit arbejde på filmen.

Det er Finchers nære ven Roger Avery (“The Rules Of Attraction”), som har offentliggjort nyheden og han udtaler, at han er meget skuffet over at Fincher ikke færdiggjorde det lovende projekt.

”Jeg er selvfølgelig skuffet over at Fincher er holdt op på “Dogtown”. Det ville du også være, hvis du havde set de fantastiske previsualiseringer, som han havde udarbejdet til skateboardoptagelserne”.

”Jeg savner ganske enkelt at se instruktøren af ‘Fight Club’ tilføre sin egen unikke stil til en film, der tilsyneladende er så forkert dog alligevel så rigtig for ham at lave på dette tidspunkt i hans karriere – men David ved hvad der er bedst for ham selv.”

Dreamworks forsøger i øjeblikket at overtale Fincher til at instruere bankrøverfilmen “Lookout”, der er skrevet af manden bag “Minority Report”, Scott Frank.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 skittlez 21 år siden

Det er vist ikke den første film han er gået i gang med, som han ikke er kommet videre med. Udover M:I:3 var der vidst også et par andre. I hvert fald i følge imdb.
http://www.facebook.com/DampMusik

Skriv ny kommentar: