Efter “The Dark Knight” gjorde sit stormende indtog i alverdens biografer, er et hobetal af mere eller mindre vilde rygter omkring den tredje film i Christopher Nolans “Batman”-saga begyndt at florere på nettet.

Nu træder manuskriptforfatteren bag “Batman Begins” og “The Dark Knight”, David Goyer, frem og maner alle diverse rygter og forlydender i jorden. ”Det er en omgang øregas, alt sammen,” forsikrer han i et interview med MTV News.

Tilsyneladende har Christopher Nolan endnu ikke indgået kontrakt på en tredje film, og indtil det sker, vil hverken casting, historie eller karakterer blive diskuteret. ”Chris og jeg har ikke engang snakket om det,” fortæller Goyer. ”Han tager forståeligt nok en lang, lang ferie og ønsker at rense sig selv.”

Goyer tilføjer, at der ikke foreligger nogen officielle udmeldinger vedrørende filmen, men indrømmer, at der har været nogle “uofficielle” samtaler omkring projektet.

”Vi har da grundet over lidt hist og her, men Chris er den slags fyr, som kun fokuserer på én film ad gangen,” beretter Goyer. ”Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle jer mere. Der er bare ikke rigtig mere at fortælle.”

Goyer, som også er stødt på diverse casting-rygter til den nye film, kan endvidere kommentere, at han finder disse fan-spekulationer “morsomme”.

Blandt de mange usande rygter har der over de sidste par måneder været forlydender om bl.a. Johnny Depp som Gækkeren, Philip Seymour Hoffman som Pingvinen og Cher/Angelina Jolie som Catwoman.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 Inn0c 16 år siden

kunne være fedt at se Maggie Q som Catwoman
Gravatar

#12 Bohemian 16 år siden

Kunne være fedt at se Halle Berry som Catwoman
Free in serenity.
Gravatar

#13 wimmie 16 år siden

Cher er 62....'nuff said.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#14 Michael Andersen 16 år siden

#13 Arh, hvis vi skærer Cher midt over, tror jeg vi vil opdage, at hun har fået opereret en del årringe væk.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#15 filmz-Bruce 16 år siden

Hvem er nuff og hvor ved nuff det fra?

#14 He :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#16 chandler75 16 år siden

Jeg kunne sagtens se Cher som Catwoman. Folk glemmer ofte, at hun faktisk er en ret god skuespiller, der har vundet Oscar (det er efterhånden et par år siden, indrømmet), så hvis man forholdt sig lidt åbent til Bat-mytologien og fx. castede hende som en aldrende femme fatale, der vender tilbage for at hjælpe skurken, men selvfølgelig ender på Batmans side som en moden romance blandet med noget freudiansk moderkompleks, kunne det måske virke :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#17 filmz-Kadann 16 år siden

#14 -

Det må afprøves. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: