Når Kommissær Gordon har brug for hjælp, så tænder han for Bat-signalet, der lyser himlen op over Gotham. Det samme sker i aften i Los Angeles for at ære og mindes den afdøde Batman-skuespiller Adam West.

Se også: Batman-skuespilleren Adam West er død

Det er MovieWeb, der skriver, at DC Comics i samarbejde med byen Los Angeles i aften kl. 21 lokal tid vil lyse himlen op med det ikoniske Bat-signal.

Adam West døde selv af kræft, så aftenens arrangement er også udformet som et velgørenheds-arrangement, hvor West-familien opfordrer folk til at donere et beløb til Adam West Memorial Fund, som giver støtte til St. Jude Children’s Research Hospital, der hjælper børn med kræft og deres familier.

Den første ‘rigtige’ Batman, Adam West, blev et ikon i popkulturen med tv-serien “Batman” fra 1966. Senere samme år blev serien til den første fulde spillefilm om den mørke ridder.

Følg Filmz på Twitter.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: