DC Studios har fundet deres Clayface: Den 35-årige walisiske skuespiller Tom Rhys Harries har landet hovedrollen som den ikoniske Batman-skurk i James Watkins’ kommende gyserfilm.

Harries er stadig relativt ukendt uden for Storbritannien, men har i årevis arbejdet både på film og teater hjemme i England.

Filmen, med premiere 11. september 2026, instrueres af Speak No Evil-instruktør James Watkins og får et mere nedskaleret budget på cirka 40 millioner dollars. Historien følger en falleret B-filmskuespiller, der i et desperat forsøg på at bevare sin relevans injicerer sig selv med et mystisk stof – og forvandles til en levende masse af formbar ler.

Manuskriptet er skrevet af gysermesteren Mike Flanagan, og projektet produceres af The Batman-instruktør Matt Reeves sammen med DC-topcheferne James Gunn og Peter Safran samt Lynn Harris.

Flere britiske navne var i spil til rollen, herunder Jack O’Connell og Tom Blyth, men valget faldt på Harries efter længere castingproces. Harries har tidligere medvirket i White Lines, Suspicion og senest Kandahar med Gerard Butler.

Med Clayface kan Harries få sit helt store gennembrud – i rollen som en af Batmans mest uhyggelige modstandere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: