For to uger siden kunne Internet Movie Poster Awards afsløre de nominerede plakater i jagten på de bedste og værste filmplakater, der prydede de amerikanske biografer sidste år, og på deres hjemmeside kan man nu se alle vinderne.

Vinderen af den bedste filmplakat gik til den psykologiske thriller “Hard Candy”, om en teenagepige, som forsøger at få ram på en formodet pædofil. Plakaten blev valgt, da den formår at fremstille essensen i filmens plot med et i øjenfaldende og forstyrrende billede.

Mens gyseren “Black Christmas” scorede prisen for bedste teaser-plakat, gik den lidet ansete pris for værste filmplakat til Hillary Duff komedien “Material Girls”.

“Nacho Libre” løb med prisen for sjoveste filmplakat, mens “The Hills Have Eyes” vandt for at have den uhyggeligste plakat.

Hos IMPAwards kan man se alle de nominerede samt vinderne i de forskellige kategorier, der bl.a. også tæller bedste karakterplakater og værste teaser-plakat.

Siden har igen i år tilføjet en række knap så seriøse priser i en række morsomme kategorier. Blandt disse finder man bl.a. “The Good German” for bedste plakat-remake, og en pris for plakat med værste fordøjelsesbesvær til “Down in the Valley” med en foroverbøjet Edward Norton med et noget forstoppet ansigtsudtryk.

Besøg IMPAwards for også at se andre “vindere” i disse mærkværdige kategorier, der f.eks. tæller største fallossymbol, største plakatspoiler, mest irriterende ensemble og mest frastødende plakat.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-origo 17 år siden

Er det bare mig, eller er der en slående lighed i opbygningen af de plakater, der er nomineret i "Best Movie Poster"?
Ignorance is blis...
Gravatar

#2 HonoDelLoce 17 år siden

Det undrer mig faktisk lidt, at Prestige-plakaterne ikke vandt noget som helst (ud over det der duo-noget) ..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: