Her er hvad anmeldere mener om James Camerons tredje tur til Pandora.
Nu er der ikke længe til at hele verdenen bliver inviteret af Jake Sully, Neytiri og resten af Avatar-universet tilbage til Pandora – og en flok udvalgte anmeldere har allerede indkasseret billetten.
Frem mod decemberpremieren har James Cameron løftet sløret for tredje rejse til Pandora, og de første reaktioner fra internationale filmjournalister tyder på, at instruktøren igen har sat barren et sted højt over skyttegrænsen for normale blockbuster-ambitioner.
Indledningsvis blev pressen inviteret til en tidlig visning i USA, og herefter er sociale medier blevet oversvømmet af ros. Flere kalder Avatar: Fire and Ash for Camerons mest ambitiøse Avatar-kapitel til dato – en film, der angiveligt blæser både øjne og følelser bagover.
ROS I FLERE TONER AF BLÅ
Den amerikanske kritiker Courtney Howard lagde hårdt ud med at kalde filmen “en herlig saga – dristig, brillant og fantastisk på alle tænkelige måder. Det her er, hvad biografsale er bygget til.”
Kollegaen Sean Tajipour stemte i og beskrev på X, at Cameron endnu engang skubber til grænserne “frame for frame”. Ifølge ham redefinerer Fire and Ash hele blockbuster-formatet med sin kombination af visuelle greb og emotionel tyngde.
Også Collider-journalisten Perri Nemiroff fremhæver den dragende verden som filmens store styrke: “Tre film inde, og jeg kan stadig ikke komme over, hvor magiske de er. Det føles som en tur, man suges ind i på få minutter.”
Filmforfatter Michael Lee er blandt de mere kritiske stemmer – men kun på historiefortællingen. Han anerkender dog, at filmen er “gigantisk i sin visuelle kraft og særlig i 3D, hvor nye stammer og ukendt terræn giver enorm worldbuilding.”
FRA SORG TIL ILLGLØD – HISTORIEN TAGER FART
Det nye kapitel starter efter tragedien i Avatar: The Way of Water, hvor Sully-familien mistede sønnen Neteyam. Fire and Ash lader sorgen blive udgangspunktet for en historie, der introducerer den såkaldte Ildstamme – en Na’vi-gruppe, der bor i vulkanske landskaber og ledes af den hævntørstige Varang, spillet af Oona Chaplin.
De velkendte navne Sam Worthington, Zoe Saldaña, Sigourney Weaver, Kate Winslet og Stephen Lang vender alle tilbage.
FILMENS SKÆBNE KAN AFLGØRE HELE FRANCHISENS FREMTID
Cameron har gjort det klart, at Fire and Ash bliver skæbnesommerfugl for serien. Han har planer om fem Avatar-film i alt og har allerede filmet store dele af den fjerde. Men selv for manden bag verdens to højest indtjenende film er der økonomiske realiteter: Billetsalget i december kan blive afgørende for, om visionen fuldføres.
Instruktøren sagde tidligere på året til Empire, at han stadig føler sig klar til at instruere videre: “Jeg er sund og stærk. Jeg udelukker det ikke. Det kræver seks-syv års intenst arbejde, men kan jeg gøre det, så gør jeg det.”








