Tim Miller fik enorm succes i sin instruktør-debut med “Deadpool”. Nu forsøger Dave Wilson så at kopiere den succes. Han er kreativ direktør i Millers produktionsselskab, Blur Studio, men springer nu ud som instruktør i en filmatisering af DC-tegneserien “The Monolith”.
Se også: The Rocks producer: “Shazam!” bliver anderledes end det øvrige DCEU
Det er The Hollywood Reporter, der nu kan afsløre, at Dave Wilson skal filmatisere tegneserien om et monster fra 1930’erne, som sætter ud for at hævne en god mand.
Og ligesom med Marvel Studios, der ikke ejer alle Marvel-rettigheder som f.eks. med “Deadpool”, så kommer “The Monolith” heller ikke til at høre hjemme hos DC Films og Warner Bros.
Derimod bliver det Lionsgate, som skal stå bag filmatiseringen af Justin Grays og Jimmy Palmiottis tegneserie.