Uenighederne på “Deadpool 2” virker til at stikke dybere end blot instruktør Tim Miller, der ville gå en anden og ny vej end resten anført af Ryan Reynolds. Nu forlader endnu en nøglespiller “Deadpool 2″-holdet.

Se også: ”Deadpool 2”-brud stak dybere end Cable – Tim Miller ville gå en anden vej

Det er komponist Tom Holkenborg – bedre kendt som Junkie XL, der nu går i sympati med Tim Miller:

”Tim var den drivende kraft bag ‘Deadpool’ og i at få mig med i dette fantastiske projekt. ‘Deadpool 2’ uden Tim ved roret er ikke rigtigt for mig, og derfor har jeg besluttet ikke at medvirke i næste kapitel,” siger Junkie XL til The Hollywood Reporter.

Dermed står “Deadpool 2” ikke alene uden den instruktør, der gjorde den første film til en succes, men også uden den komponist, som skabte lydsporet til den.

I stedet arbejder Junkie XL på “Justice League” og “The Dark Tower”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 David Munch 8 år siden

...Havde Deadpool et score? XD
Gravatar

#2 Alex- 8 år siden

David Munch (1) skrev:
...Havde Deadpool et score? XD


Ja og et godt et endda! Men intet der ikke kan erstattes af en hvilken som helst anden. Junkie XL har i øvrigt også stået bag noget af musikken til Dawn of Justice.

Skriv ny kommentar: