Barack Obama og hustruen Michelle Obamas kærlighedshistorie rammer snart det store lærred. Det skriver Deadline.com.
Filmen får titlen “Southside With You” og vil fokusere på de første dage, Barack Obama inviterede sin nuværende præsidentfrue ud på deres første date.
Se også: “USA’s præsidentpar hylder Spike Lees “Do the Right Thing”.
Historien udspiller sig i 1989, da Barack Obama studerede jura på Harvard, tog et sommerjob hos et advokatfirma i Chicago og forelskede sig i advokaten Michelle Robinson, der var hans chef på det tidspunkt.
Barack Obama har før fortalt, hvordan Spike Lees drama “Do the Right Thing” dannede rammerne for det berømte pars første date.
”Jeg tog hende med til denne her film, som alle snakkede om. Den var instrueret af denne her ukendte fyr, men skulle efter sigende være ret god,” har Obama udtalt.
Richard Tanne skal instruere filmen, og Tika Sumpter skal spille Michelle. Holdet bag filmen leder stadig efter en ung Obama.
#1 Mr AC 10 år siden
#2 smolinsk 10 år siden
#3 De4_Kia 10 år siden
Den har de allerede lavet, bare med en datter i stedet: First Daughter:
http://www.imdb.com/title/tt0361620/
#4 NiCOOLai 10 år siden
#5 Kisbye 10 år siden
Trier kommer næppe til at lave en film i Hollywood. Selv hvis han gad, så er han jo både bange for at flyve og sejle. Det var ved at gå galt dengang han bare skulle over den engelske kanal for at indspille Breaking the Waves.
Det er også fint nok. Lad amerikanerne om at lave deres egne skodfilm.