Der går ikke længe, før vi får lov at se Robert Eggers’ næste film “The Northman”.

“The Lighthouse” var en af 2019’s mest surreelle filmoplevelser, der udkom til stor ros fra både kritikere og filmelskere. Den fik for alvor vist Robert Pattinson som en af generationens mest spændende skuespillere, mens Willem Dafoe med stor sandsynlighed spillede sit livs rolle.

Læs også: “‘The Batman-stjerne er hovedrolle i gysertraileren til ‘The Lighthouse'”

Dafoe slår sig endnu engang sammen med instruktør Robert Eggers i The Northman, der nu endelig har fået en premieredato – den 8. april 2022. Dog kan vi ikke sige med sikkerhed, at det også bliver den danske premiere.

Udover Dafoe kan vi se Anya Taylor-Joy, der tidligere er blevet instrueret af Eggers i hans gennembrudsfilm “The VVitch”. Derudover kan vi se blandt andre Alexander Skarsgård (“The Legend of Tarzan”), Nicole Kidman (“Moulin Rouge”), Ethan Hawke (“Training Day”) og Björk (“Dancer in the Dark”).

“The Northman” foregår på Island i det 10. århundrede og omhandler vikingeprinsen Amleth (Skarsgård), der søger hævn efter mordet på sin far.

“The Northman” er skrevet af Eggers i samarbejde med den islandske forfatter Sjón og er produceret af Focus Features.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: