“X-Men 7” med titlen “Dark Phoenix” bliver den sidste af sin slags.

D. 14. februar til næste år får “X-Men: Dark Phoenix” endelig premiere. Og det bliver den sidste “X-Men”-film.

I hvert fald som vi har kendt dem siden den første fra år 2000 med titlen “X-Men”.

Det skyldes, at Disney i 2019 køber Fox og dermed overtager “X-Men”-franchisen.

Marvel-chef Kevin Feige har nemlig store planer om at tilføje både “X-Men” og “Fantastic Four” til Marvel Cinematic Universe med start fra Phase 4, skriver Comic Genre.

Den fase begynder også i 2019 – lige efter “Avengers 4”.

Muligvis forenes Marvel-universet i en kommende “Secret Wars”-storyline.

Foruden “Dark Phoenix” så venter vi også på premieren på “X-Men: The New Mutants” og muligvis “Gambit” – begge er dog ikke en del af hovedhistorien i “X-Men”-franchisen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: