Skuespillerinden Betsy Blair er død efter længere tids sygdom. Hun blev 85 år.

Blair blev født i 1923 i New York og arbejdede i sin ungdom som danser. Under en audition mødte hun Gene Kelly, der dengang arbejdede som koreograf og senere blev kendt for bl.a. musicalen “Singin’ in the Rain”. Parret blev gift i 1941, da Blair var kun 17 år gammel. De blev skilt i 1957.

I 1940’erne og 50’erne slog Blair igennem som skuespiller i film som “Another Part of the Forest” (1948), “The Snake Pit” (1948) og “Kind Lady” (1951), men pga. sine venstreorienterede synspunkter blev hun blacklistet i Hollywood.

I 1955 blev hun med hjælp fra Gene Kelly castet i filmen “Marty”, hvor hun spillede en genert pige, der langsomt forelsker sig i slagteren Marty, spillet af Ernest Borgnine. Blair blev Oscar-nomineret for rollen, men pga. blacklistingen var der efterfølgende ikke noget arbejde at få.

Hun flyttede til Europa, hvor hun blev gift med den tjekkiske instruktør Karel Reisz og medvirkede i en række europæiske film, bl.a. af instruktøren Michelangelo Antonioni.

Betsy Blair efterlader sig en datter, otte børnebørn og fire oldebørn.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 9No 15 år siden

Rest In Peace Betsy Blair
Gravatar

#2 Spanner 15 år siden

RIP
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: