Vicepræsidenten har en film der fortæller om hans unge dage. Og selvom den blev udskældt af anmeldere, modtog den alligevel to Oscar-nomineringer – og tre Razzie-nomineringer.
Hvis du havde sagt til folk i 2020, at en udskældt Netflix-film om fattigdom og familiekaos i Ohio skulle ende med at være en slags uofficiel valgvideo for USA’s vicepræsident, så var du nok blevet grinet ud af biografen – eller, væk fra sofaen foran streamingtjenesten.
Men her i 2026 er det præcis den virkelighed, vi står i.
Filmen Hillbilly Elegy er nemlig gået fra at være anmeldernes yndlings-boksebold til at blive et af de mest debatterede politiske dokumenter i nyere tid.
Fortællingen om J.D. Vances barske opvækst er pludselig blevet obligatorisk pensum for alle, der vil forstå manden, der nu sidder helt tæt på magtens centrum i Washington.
Rollelisten var så tung af talent, at man næsten skulle tro, det var løgn. Glenn Close blev sminket så uigenkendelig som en benhård bedstemor, at man skulle kigge to gange for at finde stjernen bag brillerne.
Præstationen var så ekstrem, at hun landede en nominering til både en Oscar og en Razzie for præcis den samme rolle. Det er alligevel lidt af en bedrift at være både årets bedste og dårligste skuespiller på samme tid. Derudover var instruktøren Ron Howard samt manuskriptet og nomineret for den tilsvinende pris.
Amy Adams gav den også hele armen som den plagede mor, mens de kæmpede sig gennem en hverdag proppet med råberi og misbrug i en lille flække i Ohio.
Vances vej til Det Hvide Hus
Her kommer den vilde krølle på historien, som ingen havde set komme dengang: Hovedpersonen bag det hele er i dag manden lige ved siden af præsidenten. Filmen Hillbilly Elegy handler nemlig om ingen ringere end J.D. Vance, USA’s nuværende vicepræsident.
Den unge Vance bliver i filmen spillet af Gabriel Basso, som folk senere ville få kendskab til i The Strangers-film trilogien.
Hans egen livshistorie om at kæmpe sig væk fra det fattige “Rustbælte” og hele vejen til Yale og magtens centrum blev til denne her film, som anmelderne elskede at hade.
I dag fungerer filmen nærmest som en slags visuel valgvideo for manden, der har bygget hele sin karriere på at være stemmen for de glemte amerikanere, selvom kritikerne mente, at skildringen af hans baggrund var alt for karikeret.
Akademiet endte med at sende to Oscar-nomineringer efter produktionen, selvom overskrifterne mest handlede om, hvor dårlig filmen var. Den ene nominering gik selvfølgelig til Glenn Close for hendes birolle, mens den anden hyldede de folk, der havde arbejdet nat og dag med makeup og hår for at forvandle Hollywood-stjernerne til slidte hillbillies.
Mange seere ude i stuerne var faktisk ret vilde med den jordnære historie, men hos de professionelle anmeldere var der ingen kære mor. De følte, at filmen prøvede lidt for hårdt på at vinde priser ved at udstille fattigdom på en lidt for poleret måde.
Hillbilly Elegy kan lige nu ses på Netflix. Du kan se traileren her:






