Det er “Sicario”-instruktøren Denis Villeneuve, der har påtaget sig opgaven at lave en sequel til “Blade Runner”. En måske umulig opgave. Og det ved han godt selv.
Se også: Warner Bros. giver sur Jared Leto rolle i “Blade Runner 2″
Således har en af tidens mest talentfulde instruktører ikke nogen illusioner om at lave en sequel, der er bedre end originalen:
”Det er ikke muligt at leve op til originalen. Det er Ridley Scott. Det er et mesterværk. Det er en af de bedste sci-fi-film, en af de bedste film i de seneste 50 år,” siger Villeneuve til The Hollywood Reporter.
Derfor har Villeneuve fokuseret på at gøre “Blade Runner 2” til sin egen:
”Det er ikke Ridley Scott, det er mig, og det er anderledes. Det er stadig det samme univers, vi er stadig i den samme drøm, men det er min, så jeg har ingen idé om, hvordan folk vil reagere, jeg ved det ikke. Den har sit eget liv.”
“Blade Runner 2” får dansk premiere d. 5. oktober i 2017.
#1 Inn0c 8 år siden
#2 X&O 8 år siden
Eller måske endda en fortsættelse på temaet menneske og maskine?
#3 silegnaV 8 år siden