Denzel Washington og Antoine Fuqua har arbejdet sammen før i den glimrende thriller ”Training Day,” og til september får deres nye film ”The Equalizer” premiere.

Se også: Denzel Washington sparker røv i ny “The Equalizer”-trailer

Derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at den 59-årige skuespiller har sluttet sig til Antoine Fuquas kommende genindspilning af John Sturges’ westernklassiker ”The Magnificent Seven”.

Filmens manuskript er skrevet af Nic Pizzolatto (”True Detective”) og John Lee Hancock (”The Blind Side”).

Den originale film fra 1960 havde Yul Brynner, Steve McQueen, Charles Bronson og Eli Wallach på rollelisten, men udover Washington er der endnu ikke blevet annonceret nogle navne til genindspilningen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 Jb-film 10 år siden

the_paki_don (10) skrev:
Jeg mener bestemt ikke, at tiden er løbet fra den.

Jeg tror blot, at der er meget lidt chance for, at main stream publikum vil give sig i kast med en film, der er over 55 år gammel, med mindre den pakkes ind i en ny version.

Jeg synes, at der er gået lang nok tid, hvis de død og pine skal genindspille den.

Det er jo ikke som med Batman eller Spider-Man. :)


Forældelsesbegrebet, bl.a. hos unge, er markant forandret i dag. Så 55 år gør den nok ældgammel til at det er nødvendigt for en genindspilning til at score kassen på nyt publikum.

Og Batman og Spider-Man, ja det er så bare et trist eksempel på forældelse og insisterende behov for hurtig genindspilning.
Gravatar

#12 T. Nielsen 10 år siden

the_paki_don skrev:
De generationer, der har nydt "The Magnificent Seven" er ved at dø og så er der os filmfans.
Det er så nok den mest tossede kommentar set længe her på siden.
Baby, it's cold outside
Gravatar

#13 the_paki_don 10 år siden

#12

Hvorfor? :D

Den er fra 1960. Hvis man tænker på, at man var... ti år, da man så den, så er man 64 år gammel nu. Men det var jo en voksen film, så jeg regner da med, at der er en del folk, der så den i biffen dengang, at de nok er døde nu.

Og så er der dem, der gerne vil se gamle film. Filmfans. Så jeg synes da ikke, at det er for tosset tænkt... :)



Gravatar

#14 Slettet Bruger [3382071367] 10 år siden

Jeg kan nu heller ikke se det tossede i det indlæg, må jeg nok erkende.
Gravatar

#15 HonoDelLoce 10 år siden

Jb-film (11) skrev:
Og Batman og Spider-Man, ja det er så bare et trist eksempel på forældelse og insisterende behov for hurtig genindspilning.


Det er vel mere triste eksempler på licensaftaler?

Føler mig overhovedet ikke overbevist om, at f.eks. Spider-man var blevet rebootet så hurtigt, hvis ikke det var fordi Sony Pictures skulle udgive en Spider-man-film inden for et bestemt antal år for at bibeholde rettighederne til franchisen.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#16 Jb-film 10 år siden

Efterhånden synes jeg debatten her nærmer sig aldersracisme og de hurtige døde biografbesøgende mennesker...
Gravatar

#17 Kruse 10 år siden

Aldersracisme? Åh gud....
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#18 T. Nielsen 10 år siden

#13 Det er det fordi, jeg da læste din kommentar uden passende solkasket og derfor helt misforstod den:-D Beklager Don:-/

Troede du mente, at 'os' (jeg er dog først født et årti efter den blev lavet) der var vokset op med filmen (altså os der elskede den) var ved at dø, som i at dø af irritation over et remake, mens (rigtige) filmfans ville have et remake, ha ha ha:-D

Jeg tager et koldt styrtebad næste gang du skriver noget jeg finder tosset:-P
Baby, it's cold outside

Skriv ny kommentar: