Nye Warner Bros.-ejere er årsagen til fyringen af Johnny Depp – og Colin Farrell har ikke tid til “Fantastic Beasts 3”.
Warner Bros. var fuldt ud oplyst om Amber Heard-anklagerne imod Johnny Depp om hustruvold, da man begyndte optagelserne til “Fantastic Beasts 2” med titlen “The Crimes of Grindelwald”.
Så selv om den officielle begrundelse for fyringen er den aktuelle afgørelse i The Sun-retssagen, hvor en dommer har erklæret det for overordnet sandt, at Johnny Depp har begået voldelige overgreb imod “Aquaman”-stjernen Heard, er det langt fra hele forklaringen.
Forklaringen skal i stedet ske på ledelsesgangene, hvor AT&T i mellemtiden har opkøbt Time Warner og ændret det til WarnerMedia med nye chefer i form af Jason Kilar og Ann Sarnoff.
Kilder siger nu til Variety, at WarnerMedia har indført en nultolerance-politik over for privatsager, som den Johnny Depp er havnet i.
Derfor måtte Johnny Depp forlade “Fantastic Beasts”-franchisen med fuld løn, mens Warner Bros. nu må finde en afløser til rollen som Grindelwald.
Den oplagte afløser ville være Colin Farrell, som Grindelwald var forklædt som i den første film.
Desværre for Warner Bros. er Farrell travlt optaget af en anden Warner Bros.-film, der er blevet forsinket på grund af coronakrisen – nemlig “The Batman”, hvor Farrell spiller en anden kendt skurk, The Penguin.
I stedet er danske Mads Mikkelsen nu favorit hos instruktør David Yates, der har indledt samtaler med Mikkelsen om rollen.
Læs også ‘Mads Mikkelsen er favorit som Johnny Depp-afløser i “Fantastic Beasts 3”‘.
“Fantastic Beasts 3” får premiere i sommeren 2022.
#1 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
#2 The_Corrector 4 år siden
#3 Gridlock 4 år siden