Danske Mads Mikkelsen er i indledende forhandlinger om at overtage rollen som Gellert Grindelwald.

Fyringen af Johnny Depp som skurken i “Fantastic Beasts”-franchisen kan nu åbne en dør for det største skuespillernavn i Danmark.

Kilder afslører, at instruktør David Yates har Mads Mikkelsen som favorit til at overtage rollen som Grindelwald – man har indledt forhandlinger, erfarer Deadline.

Selv om premieredatoen er udskudt til 2022, så er optagelserne allerede i gang, hvor Eddie Redmayne og Jude Law allerede er i gang med at indspille scener.

Derfor skal Mads Mikkelsen hurtigt beslutte, om han vil overtage rollen, der er blevet ledig, efter Johnny Depp i en retssag er blevet erklæret skyldig i at have slået sin ekskone, Amber Heard.

Mads Mikkelsen har tidligere spillet skurk i internationale titler som “Casino Royale”, “Hannibal” og “Doctor Strange”.

Læs også ‘“Fantastic Beasts 3”-løn: Johnny Depp får 60 millioner kr. for én scene‘.

“Fantastic Beasts 3” får premiere i sommeren 2022.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 thomas040 4 år siden

Det ville være super interessant at se Mikkelsen lade som om han er Depp lade som om han er en troldmand og er istand til at skifte form.
Failure is a zero out.
Gravatar

#2 Johnny42 4 år siden

Det vil jeg da sige er en opgradering. Jeg sprang over 2'eren, men hvis dette bliver en realitet kan det da være jeg nupper den næste.

De ser nok også på lønningsbudget. De har allerede fyret 10 mio dollars af på Depp. Meget godt kan man sige om Mads Mikkelsen men helt i den prisklasse er han nok ikke.
Gravatar

#3 sraw rats 4 år siden

Så hellere Depp, men Mads Mikkelsen er klart den næstbedste i verden til den rolle
Gravatar

#4 gladiator 4 år siden

#2 - 2'eren var også gabende kedelig. Helt utroligt man kan lave så ringe en film, efter 8 ganske vellykkede Harry Potter film og en 1'er, som var rigtig fin.

Det er hatten af for Mads, hvis han hiver den der hjem. Star Wars, Hannibal, James Bond... Flot flot!
Gravatar

#5 The Man With a Lot Of Names 4 år siden

Håber Mads kan redde det skidt der var Fantastic Beasts 2, hvis han er hyret. Har dog ondt af Depp.. Amber Heard burde være fyret for Aquaman istedet.
Gravatar

#6 lupus 4 år siden

Al interesse for Fantastic Beasts 3 forsvandt, da de fyrede Depp. Han var det eneste var værd at se i 2'eren.
Gravatar

#7 The_Corrector 4 år siden

Selvom han vil gøre rollen godt, ændre det intet.

Skriv ny kommentar: