Et kort klip fra afslutningen på “Jurassic World”-trilogien ser ud til at tage os tilbage til starten – 65 millioner år før handlingen på den første film.

Selvom vi bliver nødt til at tage ind for at se “Fast & Furious 9”, hvis man vil se den eksklusive IMAX-trailer til “Dominion”, er et kort klip blevet udgivet, tilgængeligt for os alle.

Tidligere er det blevet rapporteret, at elementer af filmen vil finde sted 65 mio. år før, vi for første gang stiftede bekendtskab med Dr. Alan Grant (Sam Neill), Dr. Ellie Sattler (Laura Dern) og Dr. Ian Malcolm (Jeff Goldblum) i Steven Spielbergs klassiker, “Jurassic Park”. Det ser ud som om, det netop er herfra, vi ser de første optagelser.

Selvom noget af filmen tager os tilbage til begyndelsen, vil filmens handling stadigvæk tage udgangspunkt i karaktererne fra de to første “Jurassic World”-film. Chris Pratt og Bryce Dallas Howard er tilbage som Owen Grady og Claire Dearing, mens “Dominion” også vil bringe de tre ovennævnte “Jurassic Park”-doktorer tilbage som ledende karakterer i franchisens afslutning.

Læs også: “Jurassic World 3″-instruktør: Føles som en afslutning på hele franchisen”

“Jurassic World: Dominion” er instrueret af Colin Trevorrow, der også instruerede den første Jurassic World, og har premiere den 9. juni 2022.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: