Mekaniske biler og dyr kæmper side om side i den første trailer til “Transformers: Rise of the Beasts”.

Vi har før mødt de dinosaurinspirerede Dinobots i Michael Bays “Transformers: The Last Knight”, men i den kommende film, der instrueres af “Creed II”-instruktør Steven Caple Jr., bevæger vi os noget længere hen ad den evolutionære tidslinje. Her introduceres vi nemlig til Maximals og Predacons, der transformeres til dyreinspirerede Transformers, såsom et næsehorn, en falk og en gepard.

Filmen foregår i 1994, hvor den tidligere militære elektronikekspert Noah (Anthony Ramos) og artefaktresearcheren Elena (Dominique Fishback) bliver del af en verdensomspændende konflikt mellem de to Transformers-fakulteter Autobots og Decepticons. De dyriske Maximals og Predacons samt de ondsindede fartøjsinspirerede Terrorcons slutter sig også til kampen.

I den nye trailer, der slutter i et eksplosivt mekanisk actionbrag, slår Optimus Prime (Peter Cullen) og hans Autobots sig tilsyneladende sammen med den gorillainspirerede Optimus Primal (Ron Perlman) og Maximal-transformerne.

Blandt filmens stemmeskuespillere finder vi foruden Cullen og Perlman Peter Dinklage (“Game of Thrones”), Pete Davidson (“The King of Staten Island”) og Michelle Yeoh (“Everything Everywhere All at Once”).

Læs også: “Paramount udvikler ny ‘Transformers’ som stand-alone-film”

“Transformers: Rise of the Beast” får premiere den 8. juni 2023.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: