Kina er en af verdens ældste civilisationer og med en tilsvarende turbulent historie. I de sidste tyve år har landet udviklet sig til en af verdens stærkeste økonomier og har åbnet sig mod omverdenen både økonomisk og turistmæssigt. Mange danskere har allerede været på besøg i det vældige land, men nu giver DR1 alle mulighed for at gå på opdagelse i “Riget i midten”.

Således lyder synopsen til den BBC-producerede dokumentarserie, der i aften får dansk tv-premiere. Serien sætter med sine seks afsnit fokus på Kinas enorme mangfoldighed, kulturerne, naturen, dyrelivet – og ikke mindst de problemer den eksplosive vækst har ført med sig. Til trods for at landet er et af verdens største, kan det med Kinas 1,3 milliarder indbyggere virke en smule trangt.

Det er BBC’s naturhistoriske afdeling (kendt fra “Den blå planet” og “Vores planet”), der i samarbejde med kinesiske CTV og CCTV har står bag serien – og resultatet er et helt fantastisk og unikt portræt af verdens største land.

Efter 16 måneders arbejde, 500 timers HD-optagelser, 57 lokationer og med næsten 1 million tilbagelagte kilometer rammer serien i aften DR1 kl. 20:00.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 filmz-yoshimura 16 år siden

Lyder spændende - bare ærgerligt, at børnene næppe sover klokken otte :o(

Men den kommer vel på BD på et eller andet tidspunkt ...
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#2 sizanx 16 år siden

Når du skriver verdens største land mener du så arealmæssigt eller befolknigsmæssigt? "Med 1,3 milliarder mennesker kan selv verdens største land blive en smule trang" giver ikke mening for de er verdens største befolkningsmæssigt, men Rusland er ca. dobbelt så stort arealmæssigt. Kina er nr. 4 @ areal.
Gravatar

#3 filmz-vassago 16 år siden

#2: det er en formuleringssvipser. Det er nu rettet, så det ikke er til at misforstå - hverken geografisk eller befolkninsmæssigt :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#4 midas 16 år siden

Har allerede set serien. Den er rigtig god. Nogle flotte visuelle effekter af jordkloden omkring Kina. Synes jeg har oplevet mere om Kina i denne her serie end jeg har gjort til sammen over alle de udsendelser jeg har set indtil nu på tv kanaler såsom Discovery. Må dog indrømme at da der jo er kinesisk involvering i spil, så er den måske lidt mere sukkersød end hvad den ellers kunne være.

Kan fortælle at den ligger derude et sted på nettet, men i må selv lede ;)
Gravatar

#5 filmz-vassago 16 år siden

#4: Jeg synes ikke den er specielt sukkersød? At de overhovedet har fået lov til at udtale sig omkring forurening og vildtlivet i Kina er utroligt, når man tager i betragting at det er en coop med kinesisk stats-tv. Selvom tingene bliver sagt på en pæn måde i serien, så er kritikken ret åbenlys.

Man behøver jo ikke at downloade den, når man kan købe den...
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#6 filmz-Kadann 16 år siden

http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#7 mvejen 16 år siden

Alternativt kunne man se den over DR.....
Gravatar

#8 filmz-Kadann 16 år siden

#7 -

Det kunne man bestemt, men jeg gider ikke at indrette mit liv efter DR og foretrækker at se sådan noget i HD. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#9 filmz-yoshimura 16 år siden

FIk kun set den i fragmenter, da ungerne ikke mente, at de behøvede at sove klokken otte, men føj for satan da for en ringe speak, de havde fået lavet. Hun var da noget af det mest elendige, jeg længe har oplevet.

Giv os Winding tilbage (eller en hvilken som helst anden).
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#10 filmz-vassago 16 år siden

Er det den samme som speakede vores planet? For jeg synes egentligt at hun var helt ok.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: