Sylvester Stallone har gjort det, og nu følger Clint Eastwood måske trop og genopliver en af sine gamle karakterer til det nye årtusinde.
Til december skulle der være premiere på filmen “Gran Torino”, der instrueres af Clint Eastwood, som også vil indtage filmens hovedrolle. Nu er det så kommet frem, at den kommende film måske i al hemmelighed er en sjette film i serien om “Dirty Harry”. Det vil i så fald være 20 år siden, vi sidst har set karakteren på det store lærred.
Baggrunden for denne drejning er et tip, som siden Ain’t It Cool News har modtaget, hvor en mand var blevet kontaktet af Village Roadshow Pictures omkring salget af hans Ford Gran Torino, de ville anvende til den nye Eastwood-film.
Ifølge kilden skulle filmen være en thriller omhandlende en morder, der kører rundt i en Gran Torino, der er politiets eneste spor af hans identitet. En pensioneret betjent, Harry Callahan, sætter sig for at jagte morderen, da to betjente, den ene Callahans barnebarn, bliver skudt af morderen.
Dette er selvfølgelig ubekræftede rygter, men da både “Dirty Harry”-franchisen og “Gran Torino” hører under Warner Bros. taler det lidt til rygtets sandhed.
#11 NightHawk 16 år siden
der sku' selvfølgelig ha' stået at jeg var enig med # 9 og ikke # 4 mht. underlægningsmusikken.