Sylvester Stallone har gjort det, og nu følger Clint Eastwood måske trop og genopliver en af sine gamle karakterer til det nye årtusinde.

Til december skulle der være premiere på filmen “Gran Torino”, der instrueres af Clint Eastwood, som også vil indtage filmens hovedrolle. Nu er det så kommet frem, at den kommende film måske i al hemmelighed er en sjette film i serien om “Dirty Harry”. Det vil i så fald være 20 år siden, vi sidst har set karakteren på det store lærred.

Baggrunden for denne drejning er et tip, som siden Ain’t It Cool News har modtaget, hvor en mand var blevet kontaktet af Village Roadshow Pictures omkring salget af hans Ford Gran Torino, de ville anvende til den nye Eastwood-film.

Ifølge kilden skulle filmen være en thriller omhandlende en morder, der kører rundt i en Gran Torino, der er politiets eneste spor af hans identitet. En pensioneret betjent, Harry Callahan, sætter sig for at jagte morderen, da to betjente, den ene Callahans barnebarn, bliver skudt af morderen.

Dette er selvfølgelig ubekræftede rygter, men da både “Dirty Harry”-franchisen og “Gran Torino” hører under Warner Bros. taler det lidt til rygtets sandhed.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 BN 16 år siden

lad være, Clint !

Du er kommet så meget videre end 'Dirty Harry'-rollen (og også blevet for gammel til den).
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#2 filmz-Wholsie 16 år siden

Hold kæft mand.. lyder da over fedt.. elsker clint og dirty harry.!
Gravatar

#3 Mats 16 år siden

Grønt lys fra mig!
Gravatar

#4 BN 16 år siden

Den første Dirty Harry-film var en rimelig god film, men idag lever den nu nok mest højt på en ung, cool Eastwood's karisma og den berømte 'hvor mange skud har han brugt?'-scene, der indeholder en af filmhistoriens mest ikoniske replikker. Handlingen og stilen er meget 70'er-agtig på den trælse måde, og hvor jeg dog hader underlægningsmusikken! 3½/6

De næste to Dirty Harry-film var bogstaveligt talt mere forglemmelige, omend de da er okay - jeg kan ikke huske noget fra dem, selvom jeg har set dem flere gange. Jo, jeg kan huske, at Dirty Harry får en kvindelig makker i en af dem, og at denne spilles af Tyne Daly, som i nyere tid er bedst kendt fra den hamrende kedelige og ligegyldige tv-serie *Judging Amy', hvori hun spiller Amy's mor. 3/6

Seriens klart bedste film er efter min mening den fjerde i serien, 'Sudden Impact', der er langt mere mørk og pessimistisk end sine tre forgængere og den totalt kiksede 5'er. I 'Sudden Impact' møder Dirty Harry sit kvindelige modstykke og hans etiske grænse bliver virkelig udfordret, da den morder der er på spil den her gang, slet ikke er den inkarnerede ondskab, han plejer at være oppe imod. Det oplever han så til gengæld fra en anden kant.

Og én bestemt scene i 'Sudden Impact' er fuldt ud på højde med 'Hvor mange skud har jeg brugt?'-scenen fra den første Dirty Harry-film. Det er kulsort humor, og kun Eastwood kan levere sådan nogle replikker i den tone og med en sådan overbevisning. :-D

'Sudden Impact' er den Dirty Harry-film, hvor jeg mindst sidder og tænker over, at den er fra et andet årti. Ja, den er helt klart den af de 5 film der er mest tidløs, og dens stramt fortalte historie hæver den højt op over de andre. 4½/6
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#5 Kiksmann 16 år siden

Jeg håber ikke det er sandt, jeg fandt ikke den sidste Clint film Blood Work for særlig god, han er for gammel til at score kvinder i 20'erne, og gammel til at jagte meget andet end en bussemand. Han kan lave film, javel det er der ingen tvivl om, men ødelæg det nu ikke med sådan en film her, så sikkert i længden ikke er nødvendig.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#6 imz 16 år siden

Go Go Clint ..

What lies behind us or what lies before us are tiny matters compared to what lies within us
Gravatar

#7 filmz-Bruce 16 år siden

Han var allerede på sidste udløbsdato, hvad angår Callahan karakteren sidste gang. Denne gang er der dømt salmonella forgiftning, hvis vi skal se en åreknuderamt Callahan bag rullator førersædet. Al ære og respekt for Dirty Harry, hvor især den første titel stadig er en klassiker, men vil meget hellere se mere FRA Callahan ... BAG kameraet.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#8 evermind 16 år siden

Jeg holder med det. Men jeg holdt så også med den sidste Dirty Harry - og den nye Rambo, for den sags skyld. Jeg tror, Dirty Harry kunne være meget sej som en bitter gammel knark. Men jeg kan heller ikke lade være med at høre Clintens stemme for mig, hver gang jeg læser en af Batmans talebobler i The Dark Knight Returns, og Batman har jo aldrig været mere rå. Nå, det var til dels et sidespor, men jeg håber, I fanger ideen. ;)

Bring it, old man! :D
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#9 Michael Andersen 16 år siden

#4
"og hvor jeg dog hader underlægningsmusikken!"

Hey stop det der hehe ;) Jeg har faktisk lige købt soundtracket til "Dirty Harry", da jeg fornyelig så filmen og syntes at Lalo Schifrins score fungerede rigtigt godt deri. Formen er rigtig nok meget tidstypisk, så jeg forstår godt hvis man ikke synes om den, men selv er jeg fan af filmmusik fra perioden fra og omkring 1970'erne.

Som så mange andre gange sparker Schifrin også røv i "Dirty Harry" - især temaet til filmens bad guy er lidt af en genistreg - [url= forstyrret og bimmelim komposition med fremdrift som et rovdyr[/url]. Jeg synes at der er en masse interessante ting at finde i dette score, og anser det som er en slags jazzet og funky fætter til Ennio Morricones musik "A Fistful of Dollars", der som bekendt også var starten på en anden filmserie for Clinten.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#10 NightHawk 16 år siden

Nej, nej, nej...Nu stopper legen sgu. Kan kun ryste på hovedet over det her rygte. Nægter at tro på at Eastwood er så urealistisk, at han tror han kan genskabe Dirty Harry francisen i den alder han har. Som Bruce helt rigtigt skriver, så løb Eastwood på dampene i The Dead Pool og det blev så senere efterfølgende understregt med al tydelighed som Batseman skriver i Blood Work, som sagtens kan ses som en slags forsinket "Dirty Harry", at tiden som actionman utvivlsomt er forbi.

En 6. film med en politimand plaget af grå stær og hold i ryggen, der skal poppe nitroglyzerin piller hver 5. sekund for at holde trit med skurkene, gider jeg fanme ikke og se på.

Gør nu det rigtige Clint og drop den her ide', ellers så mister vi sgu respekten for dig.

# 4 -

Er fuldstændig enig. Underlægningsmusikken er ud over at være særdeles medrivende og lækker funk-jazz et yderst vigtigt element i filmen/filmene, der i den grad er med til at intensivere stemningen og især i scenerne med Scorpio gi' et supercool og creepy punch.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: