Christopher Nolans “Inception” nyder stor succes i biografer verden over, og mange kritikere og ikke mindst publikum har taget filmen til sig med begejstring.

På IMDb ligger den på en 3. plads over verdens bedste film, og på Filmz indtager den en 6. plads over de højst brugervurderede film.

Flere populære kritikere har udråbt filmen til et moderne mesterværk, og på flere blogs rundt om på nettet kaldes den ligefrem for den bedste film nogensinde.

Det skulle derfor overraske, hvis filmen ikke blev nomineret til Oscar for bedste film – især nu, hvor feltet er blevet udvidet til 10 film – men vil den også gå hen og vinde Oscaren?

Det er kun få af årets hidtidige film, der har kunnet skabe bare i nærheden af samme hype som “Inception”, og hvis man ser fremad, vrimler den ikke ligefrem med film, der umiddelbart ser ud til at kunne give “Inception” betydelig konkurrence (de, der kunne komme i nærheden, kunne være titler som Coen-brødrenes “True Grit” og David Finchers “The Social Network”).

Noget af det, der dog kunne sætte en kæp i hjulet for “Inception”s Oscar-ambitioner, er, at det ifølge undersøgelser primært er yngre biografgængere under 25 år, der har været mest begejstrede for filmen. I aldersgruppen 40 år og opefter har modtagelsen været langt mere lunken – hvilket er præcis den aldersgruppe, som de fleste af Oscarakademiets medlemmer tilhører.

Om “Inception” løber med den populære statuette afsløres 27. februar, når den røde løber rulles ud foran Kodak Theatre i Hollywood.

Tror du, at “Inceotion” vinder Oscar for bedste film – og vil det i så fald være fortjent? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (71)
Gravatar

#11 Kochie 14 år siden

Jeg har ikke set Inceotion :(
Gravatar

#12 jona 14 år siden

Jeg tror ikke den vinder Bedste film, men dne hiver sgu nok nogle priser hjem
Gravatar

#13 krille 14 år siden

Den bliver 100% nomineret i flere kategorier. Leo yder en af sine præstationer nogensinde, Nolan skal nomineres for manus og instruktion, Wally Pfister for kamera og Hans Zimmers score. Det er svært at udtale sig om den vinder før man har set resten af årets bud. Men i bund og grund er Inception en fantastisk film
Fear can hold you priosoner. Hope can set you free. Tagline. The Shawshank Redemption
Gravatar

#14 filmz-ab 14 år siden

Alt for tidligt at sige. Personligt håber jeg det, for det er vitterligt et moderne mesterværk. Men hovedet siger mig, som så ofte før med denne type film, at chancen ikke så stor, når det kommer til at vinde. Så mon ikke en traditionalist vinder i sidste ende. Film som T2 og Matrix vandt også kun teknisk. Men altså, jeg tror den bliver nomineret for en del priser.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#15 filmz-jonasgr 14 år siden

#8 Endnu engang får jeg bekræftet at dette år har et kæmpepotentiale.

Og vi har også allerede fået et par indiehit i form af "Winter's Bone" og "The Kids Are All Right" samt "Get Low" får også en del positiv omtale.

Hele programmet bliver for alvor skudt i gang den 1. september hvor filmfestivallen i Venidig starter.


Edit: Til listen kan forresten også nævnes Anton Gorbijn og Alexander Payne begge med George Clooney i hovedrollen. Naturligvis også Fincher. Paul Haggis, Robert Redford, Julian Schnabel, William Monahan, Edward Zwick.


Men der er naturligvis nok nogle af dem som bliver udsat til 2011.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#16 JHP 14 år siden

Den har de elementer og blevet hypet nok, til en Oscar normering, om den vinder er svært at sige eftersom året ikke er færdigt og der nok skal komme noget stærkt konkurrence givende til den. Men det bliver ikke mere end nogle få film da, der er blevet lavet mange remakes og sequels.

Men synes den er bedre end Dark knight, så der bliver helt sikkert håbet fra min side.
Gravatar

#17 filmz-T-bird 14 år siden

Skal se Inception i morgen. Avatar (en film til 4/6 imo) blev nomineret, så hvorfor skulle det ikke ske for en film med et i hvert fald mere opfindsomt plot?
Gravatar

#18 Lord Beef Jerky 14 år siden

Der var så meget bøvl ved at The Dark Knight ikke blev nomineret, så jeg tror sgu Inception får en nominering... jeg tror så til gengæld ikke at den vinder, men nu må vi jo lige se, hvad den skal op imod.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#19 filmz-Claudius 14 år siden

# 18

Jeg er ret enig, selv om jeg når en helt anden konklusion.

Noget af det værste ved en Oscar-nominering af "Inception" er, at hvis filmen faktisk bliver nomineret, så er den nærmest med statsgaranti sikker på at høste en perlerække med mindst én af slagsen til Nolan.

Ikke nødvendigvis fordi det er den bedste film, men fordi Akademiet allerede i år måtte gøre knæfald efter at have sjoflet Nolan ved sidste år ikke at nominere "The Dark Knight" til nogen som helst andre af de store priser, bortset fra den Oscar der gik til afdøde Heath Ledger. Og det selv om filmen blev skamrost på verdensplan af anmeldere, der ellers typisk er ret skeptiske overfor superheltefilm.

Det er det, jeg afskyr mest ved Oscar-uddelingen. Hele det film-politiske spil. Og alle de fordækte udtalelser. Alle ved jo, hvorfor der pludselig skulle nomineres ti film i de største kategorier i år, men ingen ville bide i det sure æble og indrømme, hvorfor det pludselig var nødvendigt.

Ian McKellen er et andet eksempel. Uanset hvor godt eller skidt han spiller i en given film, så er han også sikker på at vinde, næste gang han bliver nomineret, fordi han allerede er blevet forbigået for både "Gods and Monsters" og rollen som Gandalf i "The Fellowship of the Ring".
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#20 jessup 14 år siden

Jeg tror på at Cotillard som den eneste på skuespiller siden er nogenlunde sikker på en nominering.
This is just until June

Skriv ny kommentar: