I 2019 vender Harrison Ford tilbage til rollen som Indiana Jones i den femte film om den eventyrlystne arkæolog. Nu lover Disney-chef Bob Iger, at der kommer endnu mere “Indiana Jones” i fremtiden.
Se også: Steven Spielberg: Jeg slår ikke Harrison Ford ihjel i “Indiana Jones 5″
Det er The Hollywood Reporter, der har talt med Disney-chefen om filmseriens fremtid:
”Det bliver ikke i samme skala som ‘Star Wars’-universet. Men vi kommer til at lave flere film. Det bliver ikke bare en enkeltstående fornøjelse,” fortæller Iger.
Det er dog ikke klart, hvilken form de kommende fortsættelser vil tage:
”Lige nu er vi fokuserede på en reboot. Eller en fortsættelse og så en reboot af en eller anden slags,” siger Disney-chefen.
Iger er heller ikke helt klar i mælet, når talen falder på Harrison Fords fremtid som Indiana Jones:
”Han vender tilbage i den kommende film. Men derefter skal vi finde ud af, hvad der så skal ske,” lyder det fra Bob Iger.
“Indiana Jones 5” får premiere i 2019.
#1 Clint 8 år siden
Hvor svært kan det være, at copy paste konceptet, og opfinde sin egen udgave? Det var jo "bare" det Indiana Jones gjorde dengang.
#2 Mr AC 8 år siden
Det behøves jo ikke nødvendigvis være Nazister som helten er oppe imod