R&B-sangerinden Halle Bailey er blevet castet til rollen som Ariel i live-action-remake af “The Little Mermaid”.

Rob Marshall har fundet sin Ariel til Disneys kommende live-action-filmatisering af “Den lille havfrue”.

Den 19-årige Halle Bailey har begrænset med skuespiller-erfaring, og der er tale om spillefilmsdebut for sangerinden, som er kendt for duo-gruppen Chloe x Halle, hvor hun synger R&B sammen med søsteren, Chloe.

“Den lille havfrue”-instruktøren siger om castingen af Bailey:

”Halle indeholder den sjældne kombination af ånd, hjerte, undgom, uskyldighed og substans – samt en herlig sangstemme – alle nødvendige kvaliteter for at spille denne ikoniske rolle,” udtaler Marshall.

Disney har allerede styr på skurke-rollen som havheksen Ursula – læs om det her.



Vis kommentarer (46)
Gravatar

#31 SublimeKen 4 år siden

#30

Mangelfuld, måske. Men forkert, nej!
Gravatar

#32 Mejse 4 år siden

#31 tja sådan som du fremlægger den jo :)
Gravatar

#33 SublimeKen 4 år siden

#30

Dig og dine rettelser i sidste øjeblik

Jeg kan bevise det matematisk for dig hvis du vil. Det kræver bare en masse formler jeg ikke kan skrive her. Men kunne snildt lave et Word dokument til dig. Det kræver dog bare du forstår fysikkens og matematikkens sprog ;)

Jeg har kun gået 2 semestre der, så ved ikke hvad du snakker om? Er længere på det andet studie. 2 semestre der er dog nok til jeg har lidt mere basisviden end hvad wikipedia og Discovery Channel kan fortælle dig ;)

#32

Kan ikke fremlægge det anderledes uden brug af matematiske formler. Det ved enhver som har en lille smule forstand på fysik. Men åndsvag diskussion. Hvis du ikke er interesseret i at få det bevist, men i stedet bare udtrykke din irationelle skepsis til videnskaben, er der vel ikke mere at sige til det.
Gravatar

#34 Mejse 4 år siden

#33 forstår det tydeligvis bedre end dig og det er unødvendigt kan dem tak....de er ret simple :) men nej du kan ikke bevise det med formler, det er ikke sådan beviser fungere det er sådan teorier fungere hvilket jo er pointen :)

Tja hvem ved med dig du kunne jo være med 2. Semester af noget nyt, i stedet for 4 med psykologi ;)

Og 2 semestre giver ikke mere viden end discovery og wiki :) men det kan jo diskuteres til uendelighed...det handler jo bare om forståelse ;)
Gravatar

#35 Mejse 4 år siden

#33 forstår det tydeligvis bedre end dig og det er unødvendigt kan dem tak....de er ret simple :) men nej du kan ikke bevise det med formler, det er ikke sådan beviser fungere det er sådan teorier fungere hvilket jo er pointen :)

Tja hvem ved med dig du kunne jo være med 2. Semester af noget nyt, i stedet for 4 med psykologi ;)

Og 2 semestre giver ikke mere viden end discovery og wiki :) men det kan jo diskuteres til uendelighed...det handler jo bare om forståelse ;)

Mem vi er røget lidt offtopic så lad os stoppe :D mine pms er dog altid åbne hvis du har svært ved at forsyå verden ;)
Gravatar

#36 Mejse 4 år siden

#33 forstår det tydeligvis bedre end dig og det er unødvendigt kan dem tak....de er ret simple :) men nej du kan ikke bevise det med formler, det er ikke sådan beviser fungere det er sådan teorier fungere hvilket jo er pointen :)

Tja hvem ved med dig du kunne jo være med 2. Semester af noget nyt, i stedet for 4 med psykologi ;)

Og 2 semestre giver ikke mere viden end discovery og wiki :) men det kan jo diskuteres til uendelighed...det handler jo bare om forståelse ;)

Mem vi er røget lidt offtopic så lad os stoppe :D mine pms er dog altid åbne hvis du har svært ved at forsyå verden ;)

Ingen skepsis til videnskab overhovedet åbenbart bare en bedre forståelse af den :)

Ved ikke lige hvad der skete men pludselig var indlægget der 3 gange :(
Gravatar

#37 SublimeKen 4 år siden

#34

Okay, det virker bare ikke sådan. Men så lad mig da se at du kan dem, hvis du forstår dem så godt. Det kaldes et bevis indenfor matematikken af en årsag. Men jeg vil nu kalde formler som er blevet brugt til at beregne mekanik, statik, teknologi, etc, som stadig holder og kører som det skal den dag i dag, for et rimeligt solidt bevis.

Bare det du siger at 2 semestre ikke giver mere viden omkring et specifikt emne, end hvad Discovery Channel og Wikipedia kan give dig af viden, fortæller mig at du tydeligvis ikke ved hvad du snakker om dog. Ja det er korrekt det handler om forståelse, men den forståelse er i bedste fald mangelfuld hvis den ikke er suppleret med den viden, som der slet ikke er at finde på Wikipedia. Jeg snakker ud fra erfaring, da jeg var glad for at bruge wiki, indtil jeg fandt ud af den slet ikke kunne bruges i forbindelse med den dybere forståelse, der var nødvendig for at kunne komme videre. Der skulle vi ud i fagbøger.

Men ja off topic. Du sender mig bare dit bevis på at du kan dem ;) Min pm er ligeledes åben.
Gravatar

#38 glyffen 4 år siden

Til Mejse

Endelig en lidt interessant debat herinde. Jeg tillader mig lige og give mit besyv med, inden debatten går tilbage til nyhedens emne. Nu må i ikke skyde budbringeren.

Jeg må altså give sublimeken ret her. Jeg kender rigtig mange der har en fejlagtig overbevisning om at de forstår en videnskabelig teori fordi de enten har set en fysiker i fjernsynet forklare overfladisk omkring det, har en gymnasial baggrund eller læst noget på nettet. Det er en kæmpe fejlslutning at tro man kan opnå tilstrækkelig forståelse for noget så abstrakt som fysikkens love gennem overfladiske forklaringer eller hurtig læsning på nettet uden den fornødne baggrundsviden og dybere matematiske forståelse. Den viden kan udelukkende opnås gennem lærebøger og uddannelse, eller måske virkelig exceptionelle google kundskaber eller autisme. Først når man er bekendt med den fulde viden og forstår den kan man tillade sig og betvivle den.

Derudover bliver matematisk bevisførelse anset som værende næsten hævet over enhver tvivl, eller så tæt på en ubestridelig kendsgerning, som man næsten kan komme. Da det er igennem udledning af formler vi beviser om et udsagn er sandt eller ej. Som jeg forstod det, så var det det som sublimeken sagde. Der er selvfølgelig nogle forskellige tilgange til gravitationsloven fra bl.a. Einstein og Newton. Men Newtons lov om massetiltrækning spiller en essentiel rolle i hvordan vi udvikler satellitter, samt til dels i vores forståelse af atomfysikken (som du kan takke for at vi kan kommunikere over internettet i dag) også er det også et central element indenfor mekanik og statik, som netop har med konstruktioner at gøre som sublimeken også kom ind på.

Jeg har en bachelor i fysik, og taget en kandidat i neuroscience. Er godt nok ansat som programmør i dag, men det er en historie til en anden gang. Men jeg kan huske da jeg havde fysik i gymnasiet, så troede jeg også jeg forstod en masse, men allerede det første år på SDU gik det op for mig at der var meget mere ved det, og meget af det jeg lærte i gymnasiet var tilmed så utilstrækkeligt at det knap nok kunne bruges fremadrettet. Nu kender jeg ikke bygningsingeniør uddannelsen men kan da skrive under på at den viden man får bare det første år på SDU, er væsentligt mere komplekst, detaljeret og omfattende end hvad du nogensinde vil få gennem både gymnasiet, tv og internettet til sammen.

Nu kender jeg dig ikke eller din uddannelsesbaggrund men du slår mig lidt som den type der tror han/hun forstår noget de har set eller læst, men i virkeligheden ikke forstår så meget igen, fordi de ikke er bekendt med den fulde baggrundsviden. Men det kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Det var bare den fornemmelse man fik ud fra hvad du har du har skrevet.

Det virker f.eks lidt til at du misforstår hvad forskellen på en teori og videnskabelig teori er. Man må ikke kalde noget en videnskabelig teori, hvis der ikke er findes tilstrækkeligt med beviser for det. Hvis der ikke findes tilstrækkelige beviser for noget der er designet til at forklare årsag-virknings effekten, så kaldes det en hypotese. En videnskabelig teori, er så tæt på fakta man overhovedet kan komme hvad gælder de mere abstrakte koncepter indefor naturvidenskaben. Vi ved f.eks også, at plantning af et bestemt frø vil resultere i at en bestemt plante vokser op (vi ved ikke med hundrede procents sikkerhed at den bestemte plante vil vokse op som resultat af at plante det bestemte frø, men der findes tilstrækkelige beviser til, at det er rimeligt at antage) som kan bevises gennem observation, matematisk udledning, samt undersøgelser og test, hvilket gør det til en videnskabelig teori, som de færreste dog vil benægte som fakta. Teorien om massetiltrækning har været igennem samme granskning, hvilket er derfor det bliver betragtet som en videnskabelig teori i dag. En videnskabelig teori er altså en forklaring på et område af virkeligheden, som er logisk funderet, og derfor adskiller sig markant fra dagligdags brugen af ordet teori. Du virker til at forveksle de to, hvilket går lidt i modstrid med din påstand om at du forstår det bedre.

Men det var lidt af en mundfuld jeg fik skrevet, og som i siger er dette ikke nyhedens emne, så jeg vil ikke gå dybere ind i teorien om massetiltrækning her. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du selvfølgelig velkommen til at skrive til mig.
Gravatar

#39 Sjølle 4 år siden

glyffen (38) skrev:
Til Mejse

Endelig en lidt interessant debat herinde. Jeg tillader mig lige og give mit besyv med, inden debatten går tilbage til nyhedens emne. Nu må i ikke skyde budbringeren.

Jeg må altså give sublimeken ret her. Jeg kender rigtig mange der har en fejlagtig overbevisning om at de forstår en videnskabelig teori fordi de enten har set en fysiker i fjernsynet forklare overfladisk omkring det, har en gymnasial baggrund eller læst noget på nettet. Det er en kæmpe fejlslutning at tro man kan opnå tilstrækkelig forståelse for noget så abstrakt som fysikkens love gennem overfladiske forklaringer eller hurtig læsning på nettet uden den fornødne baggrundsviden og dybere matematiske forståelse. Den viden kan udelukkende opnås gennem lærebøger og uddannelse, eller måske virkelig exceptionelle google kundskaber eller autisme. Først når man er bekendt med den fulde viden og forstår den kan man tillade sig og betvivle den.

Derudover bliver matematisk bevisførelse anset som værende næsten hævet over enhver tvivl, eller så tæt på en ubestridelig kendsgerning, som man næsten kan komme. Da det er igennem udledning af formler vi beviser om et udsagn er sandt eller ej. Som jeg forstod det, så var det det som sublimeken sagde. Der er selvfølgelig nogle forskellige tilgange til gravitationsloven fra bl.a. Einstein og Newton. Men Newtons lov om massetiltrækning spiller en essentiel rolle i hvordan vi udvikler satellitter, samt til dels i vores forståelse af atomfysikken (som du kan takke for at vi kan kommunikere over internettet i dag) også er det også et central element indenfor mekanik og statik, som netop har med konstruktioner at gøre som sublimeken også kom ind på.

Jeg har en bachelor i fysik, og taget en kandidat i neuroscience. Er godt nok ansat som programmør i dag, men det er en historie til en anden gang. Men jeg kan huske da jeg havde fysik i gymnasiet, så troede jeg også jeg forstod en masse, men allerede det første år på SDU gik det op for mig at der var meget mere ved det, og meget af det jeg lærte i gymnasiet var tilmed så utilstrækkeligt at det knap nok kunne bruges fremadrettet. Nu kender jeg ikke bygningsingeniør uddannelsen men kan da skrive under på at den viden man får bare det første år på SDU, er væsentligt mere komplekst, detaljeret og omfattende end hvad du nogensinde vil få gennem både gymnasiet, tv og internettet til sammen.

Nu kender jeg dig ikke eller din uddannelsesbaggrund men du slår mig lidt som den type der tror han/hun forstår noget de har set eller læst, men i virkeligheden ikke forstår så meget igen, fordi de ikke er bekendt med den fulde baggrundsviden. Men det kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Det var bare den fornemmelse man fik ud fra hvad du har du har skrevet.

Det virker f.eks lidt til at du misforstår hvad forskellen på en teori og videnskabelig teori er. Man må ikke kalde noget en videnskabelig teori, hvis der ikke er findes tilstrækkeligt med beviser for det. Hvis der ikke findes tilstrækkelige beviser for noget der er designet til at forklare årsag-virknings effekten, så kaldes det en hypotese. En videnskabelig teori, er så tæt på fakta man overhovedet kan komme hvad gælder de mere abstrakte koncepter indefor naturvidenskaben. Vi ved f.eks også, at plantning af et bestemt frø vil resultere i at en bestemt plante vokser op (vi ved ikke med hundrede procents sikkerhed at den bestemte plante vil vokse op som resultat af at plante det bestemte frø, men der findes tilstrækkelige beviser til, at det er rimeligt at antage) som kan bevises gennem observation, matematisk udledning, samt undersøgelser og test, hvilket gør det til en videnskabelig teori, som de færreste dog vil benægte som fakta. Teorien om massetiltrækning har været igennem samme granskning, hvilket er derfor det bliver betragtet som en videnskabelig teori i dag. En videnskabelig teori er altså en forklaring på et område af virkeligheden, som er logisk funderet, og derfor adskiller sig markant fra dagligdags brugen af ordet teori. Du virker til at forveksle de to, hvilket går lidt i modstrid med din påstand om at du forstår det bedre.

Men det var lidt af en mundfuld jeg fik skrevet, og som i siger er dette ikke nyhedens emne, så jeg vil ikke gå dybere ind i teorien om massetiltrækning her. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du selvfølgelig velkommen til at skrive til mig.


Hvis det lykkedes dig at få
mejse til at sige “fair nok, det er en lang udførlig og god forklaring, jeg tog fejl og trækker mig” så giver jeg en Kung-Fu is.

Om så Hawking stod op af graven og prøvede at fortælle Mejse at han/hun tager fejl, så ville Mejse finde en grund til at betvivle Hawking
Gravatar

#40 Mejse 4 år siden

fair nok, det er en lang udførlig og god forklaring, jeg tog fejl og trækker mig

Skriv ny kommentar: