© Filmz

Disney finder ny Ariel til remake af “Den lille havfrue”

R&B-sangerinden Halle Bailey er blevet castet til rollen som Ariel i live-action-remake af “The Little Mermaid”.

Rob Marshall har fundet sin Ariel til Disneys kommende live-action-filmatisering af “Den lille havfrue”.

Den 19-årige Halle Bailey har begrænset med skuespiller-erfaring, og der er tale om spillefilmsdebut for sangerinden, som er kendt for duo-gruppen Chloe x Halle, hvor hun synger R&B sammen med søsteren, Chloe.

“Den lille havfrue”-instruktøren siger om castingen af Bailey:

”Halle indeholder den sjældne kombination af ånd, hjerte, undgom, uskyldighed og substans – samt en herlig sangstemme – alle nødvendige kvaliteter for at spille denne ikoniske rolle,” udtaler Marshall.

Disney har allerede styr på skurke-rollen som havheksen Ursula – læs om det her.


4. jul 2019 8:41 Morten Vejlgaard Just

Læs også

Forsvundet 'The Beatles' dokumentar udkommer på Disney+
Trailer: 'The Beach Boys'
Disney rykker en del udgivelsesdatoer
Robert Zemeckis, Tom Hanks og Robin Wright genforenes i filmen 'Here'
'Pirates of the Caribbean' vender tilbage som reeboot

Vis kommentarer (46)
Gravatar

#41 Star Trek fever 4 år siden

Sjølle (39) skrev:
glyffen (38) skrev:
Til Mejse

Endelig en lidt interessant debat herinde. Jeg tillader mig lige og give mit besyv med, inden debatten går tilbage til nyhedens emne. Nu må i ikke skyde budbringeren.

Jeg må altså give sublimeken ret her. Jeg kender rigtig mange der har en fejlagtig overbevisning om at de forstår en videnskabelig teori fordi de enten har set en fysiker i fjernsynet forklare overfladisk omkring det, har en gymnasial baggrund eller læst noget på nettet. Det er en kæmpe fejlslutning at tro man kan opnå tilstrækkelig forståelse for noget så abstrakt som fysikkens love gennem overfladiske forklaringer eller hurtig læsning på nettet uden den fornødne baggrundsviden og dybere matematiske forståelse. Den viden kan udelukkende opnås gennem lærebøger og uddannelse, eller måske virkelig exceptionelle google kundskaber eller autisme. Først når man er bekendt med den fulde viden og forstår den kan man tillade sig og betvivle den.

Derudover bliver matematisk bevisførelse anset som værende næsten hævet over enhver tvivl, eller så tæt på en ubestridelig kendsgerning, som man næsten kan komme. Da det er igennem udledning af formler vi beviser om et udsagn er sandt eller ej. Som jeg forstod det, så var det det som sublimeken sagde. Der er selvfølgelig nogle forskellige tilgange til gravitationsloven fra bl.a. Einstein og Newton. Men Newtons lov om massetiltrækning spiller en essentiel rolle i hvordan vi udvikler satellitter, samt til dels i vores forståelse af atomfysikken (som du kan takke for at vi kan kommunikere over internettet i dag) også er det også et central element indenfor mekanik og statik, som netop har med konstruktioner at gøre som sublimeken også kom ind på.

Jeg har en bachelor i fysik, og taget en kandidat i neuroscience. Er godt nok ansat som programmør i dag, men det er en historie til en anden gang. Men jeg kan huske da jeg havde fysik i gymnasiet, så troede jeg også jeg forstod en masse, men allerede det første år på SDU gik det op for mig at der var meget mere ved det, og meget af det jeg lærte i gymnasiet var tilmed så utilstrækkeligt at det knap nok kunne bruges fremadrettet. Nu kender jeg ikke bygningsingeniør uddannelsen men kan da skrive under på at den viden man får bare det første år på SDU, er væsentligt mere komplekst, detaljeret og omfattende end hvad du nogensinde vil få gennem både gymnasiet, tv og internettet til sammen.

Nu kender jeg dig ikke eller din uddannelsesbaggrund men du slår mig lidt som den type der tror han/hun forstår noget de har set eller læst, men i virkeligheden ikke forstår så meget igen, fordi de ikke er bekendt med den fulde baggrundsviden. Men det kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Det var bare den fornemmelse man fik ud fra hvad du har du har skrevet.

Det virker f.eks lidt til at du misforstår hvad forskellen på en teori og videnskabelig teori er. Man må ikke kalde noget en videnskabelig teori, hvis der ikke er findes tilstrækkeligt med beviser for det. Hvis der ikke findes tilstrækkelige beviser for noget der er designet til at forklare årsag-virknings effekten, så kaldes det en hypotese. En videnskabelig teori, er så tæt på fakta man overhovedet kan komme hvad gælder de mere abstrakte koncepter indefor naturvidenskaben. Vi ved f.eks også, at plantning af et bestemt frø vil resultere i at en bestemt plante vokser op (vi ved ikke med hundrede procents sikkerhed at den bestemte plante vil vokse op som resultat af at plante det bestemte frø, men der findes tilstrækkelige beviser til, at det er rimeligt at antage) som kan bevises gennem observation, matematisk udledning, samt undersøgelser og test, hvilket gør det til en videnskabelig teori, som de færreste dog vil benægte som fakta. Teorien om massetiltrækning har været igennem samme granskning, hvilket er derfor det bliver betragtet som en videnskabelig teori i dag. En videnskabelig teori er altså en forklaring på et område af virkeligheden, som er logisk funderet, og derfor adskiller sig markant fra dagligdags brugen af ordet teori. Du virker til at forveksle de to, hvilket går lidt i modstrid med din påstand om at du forstår det bedre.

Men det var lidt af en mundfuld jeg fik skrevet, og som i siger er dette ikke nyhedens emne, så jeg vil ikke gå dybere ind i teorien om massetiltrækning her. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du selvfølgelig velkommen til at skrive til mig.


Hvis det lykkedes dig at få
mejse til at sige “fair nok, det er en lang udførlig og god forklaring, jeg tog fejl og trækker mig” så giver jeg en Kung-Fu is.

Om så Hawking stod op af graven og prøvede at fortælle Mejse at han/hun tager fejl, så ville Mejse finde en grund til at betvivle Hawking


Det er så rigtigt
Get woke, go broke.

All lives matter.

Facts dont care about feelings

#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina

"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
Gravatar

#42 Mejse 4 år siden

#41 mhm så populær snart kan i se mig i en disney film :D
Gravatar

#43 Justin 4 år siden

Star Trek fever (41) skrev:
Sjølle (39) skrev:
glyffen (38) skrev:
Til Mejse

Endelig en lidt interessant debat herinde. Jeg tillader mig lige og give mit besyv med, inden debatten går tilbage til nyhedens emne. Nu må i ikke skyde budbringeren.

Jeg må altså give sublimeken ret her. Jeg kender rigtig mange der har en fejlagtig overbevisning om at de forstår en videnskabelig teori fordi de enten har set en fysiker i fjernsynet forklare overfladisk omkring det, har en gymnasial baggrund eller læst noget på nettet. Det er en kæmpe fejlslutning at tro man kan opnå tilstrækkelig forståelse for noget så abstrakt som fysikkens love gennem overfladiske forklaringer eller hurtig læsning på nettet uden den fornødne baggrundsviden og dybere matematiske forståelse. Den viden kan udelukkende opnås gennem lærebøger og uddannelse, eller måske virkelig exceptionelle google kundskaber eller autisme. Først når man er bekendt med den fulde viden og forstår den kan man tillade sig og betvivle den.

Derudover bliver matematisk bevisførelse anset som værende næsten hævet over enhver tvivl, eller så tæt på en ubestridelig kendsgerning, som man næsten kan komme. Da det er igennem udledning af formler vi beviser om et udsagn er sandt eller ej. Som jeg forstod det, så var det det som sublimeken sagde. Der er selvfølgelig nogle forskellige tilgange til gravitationsloven fra bl.a. Einstein og Newton. Men Newtons lov om massetiltrækning spiller en essentiel rolle i hvordan vi udvikler satellitter, samt til dels i vores forståelse af atomfysikken (som du kan takke for at vi kan kommunikere over internettet i dag) også er det også et central element indenfor mekanik og statik, som netop har med konstruktioner at gøre som sublimeken også kom ind på.

Jeg har en bachelor i fysik, og taget en kandidat i neuroscience. Er godt nok ansat som programmør i dag, men det er en historie til en anden gang. Men jeg kan huske da jeg havde fysik i gymnasiet, så troede jeg også jeg forstod en masse, men allerede det første år på SDU gik det op for mig at der var meget mere ved det, og meget af det jeg lærte i gymnasiet var tilmed så utilstrækkeligt at det knap nok kunne bruges fremadrettet. Nu kender jeg ikke bygningsingeniør uddannelsen men kan da skrive under på at den viden man får bare det første år på SDU, er væsentligt mere komplekst, detaljeret og omfattende end hvad du nogensinde vil få gennem både gymnasiet, tv og internettet til sammen.

Nu kender jeg dig ikke eller din uddannelsesbaggrund men du slår mig lidt som den type der tror han/hun forstår noget de har set eller læst, men i virkeligheden ikke forstår så meget igen, fordi de ikke er bekendt med den fulde baggrundsviden. Men det kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Det var bare den fornemmelse man fik ud fra hvad du har du har skrevet.

Det virker f.eks lidt til at du misforstår hvad forskellen på en teori og videnskabelig teori er. Man må ikke kalde noget en videnskabelig teori, hvis der ikke er findes tilstrækkeligt med beviser for det. Hvis der ikke findes tilstrækkelige beviser for noget der er designet til at forklare årsag-virknings effekten, så kaldes det en hypotese. En videnskabelig teori, er så tæt på fakta man overhovedet kan komme hvad gælder de mere abstrakte koncepter indefor naturvidenskaben. Vi ved f.eks også, at plantning af et bestemt frø vil resultere i at en bestemt plante vokser op (vi ved ikke med hundrede procents sikkerhed at den bestemte plante vil vokse op som resultat af at plante det bestemte frø, men der findes tilstrækkelige beviser til, at det er rimeligt at antage) som kan bevises gennem observation, matematisk udledning, samt undersøgelser og test, hvilket gør det til en videnskabelig teori, som de færreste dog vil benægte som fakta. Teorien om massetiltrækning har været igennem samme granskning, hvilket er derfor det bliver betragtet som en videnskabelig teori i dag. En videnskabelig teori er altså en forklaring på et område af virkeligheden, som er logisk funderet, og derfor adskiller sig markant fra dagligdags brugen af ordet teori. Du virker til at forveksle de to, hvilket går lidt i modstrid med din påstand om at du forstår det bedre.

Men det var lidt af en mundfuld jeg fik skrevet, og som i siger er dette ikke nyhedens emne, så jeg vil ikke gå dybere ind i teorien om massetiltrækning her. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du selvfølgelig velkommen til at skrive til mig.


Hvis det lykkedes dig at få
mejse til at sige “fair nok, det er en lang udførlig og god forklaring, jeg tog fejl og trækker mig” så giver jeg en Kung-Fu is.

Om så Hawking stod op af graven og prøvede at fortælle Mejse at han/hun tager fejl, så ville Mejse finde en grund til at betvivle Hawking


Det er så rigtigt

Helt enig
Gravatar

#44 Mejse 4 år siden

så mange fans man bliver jo helt genert :D easy guys easy der er nok til alle :)
Gravatar

#45 Gorman 4 år siden

#44 du må bare leve med at være famous :)
Keep up the spirit :)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#46 Mejse 4 år siden

#45 det er et hårdt liv, men når man har så mange fans må man jo bare gøre sit bedste ;)

Skriv ny kommentar: