Pixars nye film ‘Mission: Bæver’ får fjernet kontroversielt budskab, efter vrede seere har klaget.
Pixar er klar med endnu en original animationsfilm. Den hedder Mission: Bæver, og allerede inden premieren får den en ret varm velkomst fra anmeldere.
De første anmeldelser sender nemlig filmen helt op omkring 97 procent på Rotten Tomatoes. Det er en score, der normalt placerer en Pixar-film i den pænt fine ende af skalaen.
Pixar plejede nærmest at kunne sende en film i biografen uden det store drama. Film som Ratatouille, WALL-E og Monsters Inc. har kunne køre på det store lærred uden nogen form for sure miner fra fans.
Sådan føles det ikke helt længere. Nye Pixar-film bliver i dag diskuteret ret heftigt online længe før premieren. Fans, kritikere og kommentatorer vender og drejer næsten alt – fra historien til de temaer, filmene arbejder med.
Og det er netop tematikkerne, der har fået vrede seere til tasterne, skriver Inside The Magic.
Miljøtema er blevet skruet ned
Under arbejdet med Mission: Bæver blev historien også justeret lidt undervejs. Tidlige versioner af filmen skulle have haft et mere tydeligt fokus på miljø og naturbeskyttelse. Under udviklingen blev store dele af det dog fjernet, efter tidligere prøvevisninger fik seere op i det røde felt. Historien blev i stedet drejet mere over mod karaktererne og eventyret.
Miljøtemaer er ellers ikke noget nyt for Disney og Pixar. WALL-E er for eksempel nærmest bygget op omkring ideen om en planet, der er blevet ødelagt af mennesker.
Hos Disney har ledelsen de seneste år flere gange sagt, at film først og fremmest skal være underholdning og kunne ramme så bredt et publikum som muligt.
Uanset hvilke justeringer der er blevet lavet, virker det til, at kritikerne er ret godt tilfredse. Scoren på Rotten Tomatoes placerer Mission: Bæver blandt Pixars stærkeste anmeldelser i mange år.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at biograferne bliver fyldt. Pixar har de senere år oplevet, at flotte anmeldelser ikke altid oversættes direkte til billetsalg.
Nogle film har fået gode ord med på vejen fra kritikere, men haft svært ved at trække publikum i biografen.
Mission: Bæver har Danmarkspremiere den 5. marts. Du kan se traileren her:









