“Artemis Fowl” bliver ikke den sidste Disney-film, der dropper biografen til fordel for Disney Plus.
Sidste fredag annoncerede Disney en større rokade frem til og med 2022. Flere titler fik nye premieredatoer i biografen. Dog ikke “Artemis Fowl” – den sendes nu direkte videre til Disney Plus.
Men det bliver ikke den eneste, der tager den tur, afslører Disneys bestyrelsesformand:
”Der er måske nogle få stykker mere, vi ender med at sætte direkte op på Disney+, men primært vil de fleste af de store Disney-film bare vente på ledig premiereplads,” siger Bob Iger til Barrons.
Hvilke titler kan der være tale om? Følgende Disney-film mangler endnu en premieredato: “The Personal History of David Copperfield”, “Antlers”, “Woman in the Window” og “The New Mutants”.
Men det er ikke oplagte Disney Plus-titler, hvor der er fokus på familiefilm. “Antlers” er horror, “Woman in the Window” er en thriller. De kommer ikke til Disney+, og “The New Mutants” kan næppe på grund af et spørgsmål om rettigheder – læs om det her.
Læs også ‘Gigantisk Disney-rokade: Her er de nye premieredatoer frem til 2022‘.
Derimod kunne komedie-dramaet “The Personal History of David Copperfield” være en mulighed til en direkte streamingpremiere på Disney Plus.
#1 MacGuffin 4 år siden