“Avengers: Infinity War” bliver én af historiens største film, viser prognose fra Disney. 

Selv med et forsigtigt skøn fra Disney så ser det ud til, at “Infinity War” bliver én af filmhistoriens største biograf-film.

Disney forudser konservativt en åbning på 175-200 millioner dollars for “Avengers: Infinity War”. Og det kun i USA.

Kun syv film har nogensinde åbnet med 175 millioner dollars eller mere på det amerikanske marked, skriver The Hollywood Reporter.

Seks af disse er fra Disney. Der er tale om “The Avengers” ($207,4 millioner), “Black Panther” ($202 millioner), “Avengers: Age of Ultron” ($191,3 millioner) og “Captain America: Civil War” ($179,1 millioner) samt “Star Wars: The Force Awakens” ($248 millioner), “Star Wars: The Last Jedi” ($220 millioner) og så “Jurassic World” fra Universal Pictures ($208,8 millioner).

Forsalget og forventningerne til “Avengers: Infinity War” ligger på samme niveau som med de forgående “Avengers”-film samt de nye “Episode”-film fra “Star Wars”-franchisen.

I kampen om at blive den største biograf-film i 2018 skal “Infinity War” tage kampen op imod Marvel-kollegaen “Black Panther”, der aktuelt sidder på førstepladsen.

“Avengers: Infinity War” får premiere d. 25. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: