Verdens næststørste land får adgang til Disney+ fra den 3. april efter coronaforsinkelse.

Det var planen for Disney at lancere Disney Plus i Indien i søndags. Men den plan blev ændret på grund af coronakrisen – læs om det her.

Disney+ skulle således åbne parallelt med den indiske cricketsæson i Indian Premier League, men på grund af coronakrisen er Indian Premier League blevet udskudt.

Inderne skal dog ikke vente længe på Disney+ og Star Wars-serien “The Mandalorian”, der kan streames fra på fredag i verdens næststørste land med over 1,3 milliarder indbyggere.

Det er aktuelt det største marked for Disney Plus, da Kina – verdens største land målt på indbyggere – ikke er meget for at give tilladelse til udenlandske streamingtjenester.

Læs også ‘Derfor udsætter coronakrisen næppe Disney Plus i Danmark‘.

Dermed kan Disney se frem til en tiltrængt succes i kølvandet på en katastrofal marts med udelukkende negative coronanyheder, der senest har tvunget selskabets topchefer ned i løn – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: