Joaquin Phoenix er blevet tilbudt rolle i kommende Disney-remake.
Han er storfavorit til at vinde en Oscar for sin hovedrolle i DC-filmen “Joker”. Nu kan karrieren muligvis fortsætte hos Disney.
Disney har angiveligt afsendt et konkret tilbud til Joaquin Phoenix om en rolle i live-action-genindspilningen af “Peter Pan”.
Konkret har Disney tilbudt Phoenix rollen som Captain Hook – på dansk Kaptajn Klo, erfarer The Illuminerdi.
Det vides ikke, om Joaquin Phoenix har indledt formelle forhandlinger med Disney, der tidligere har haft skuespilleren ansat i stemmerollen som Kenai i “Bjørnebrødre” fra 2003.
Senest er DC-kollegaen Margot Robbie også blevet koblet sammen med en rolle i den kommende “Peter Pan and Wendy”.
Læs også ‘DC-stjerne i spil til Disney-rolle i ny “Peter Pan”‘.
Det er “Pete’s Dragon”-instruktør David Lowery, der instruerer “Peter Pan and Wendy”, som er blevet rygtet direkte til Disney Plus uden en biografpremiere. Det er endnu ikke bekræftet.
“Peter Pan and Wendy” begynder optagelser til april.
#1 BlackJesus 4 år siden