Sofie Torp overtager Afdeling Q-rollen som Rose fra Johanne Louise Schmidt.
Nordisk Film er som bekendt på vej med et blødt reboot af ‘Afdeling Q’-universet, der både bliver en fortsættelse og en ny begyndelse for Jussi Adler-Olsen-filmene.
Sidste år kom det frem, at Ulrich Thomsen og Zaki Youssef ville overtage rollerne som Carl Mørck og Assad fra Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares efter ønske fra forfatter Jussi Adler-Olsen.
Nu annonceres det, at “Ser du månen, Daniel“-skuespilleren Sofie Torp bliver den nye Rose, der i “Fasandræberne”, “Flaskepost fra P” og “Journal 64” blev spillet af Johanne Louise Schmidt:
”Alle, som har læst Jussi Adler-Olsens imponerende romanværk om Afdeling Q, har med garanti deres egne oplevelser og billeder af Mørck, Assad og Rose. Jeg har også mine, især af kvindefiguren Rose, derfor blev jeg både overrasket og meget glad for at få tilbuddet om at fylde netop denne rollen ud,” siger Torp.
“Marco Effekten” er baseret på den femte roman i Jussi Adler-Olsens romanserie og handler om romadrengen Marco, der anholdes med en savnet pædofili-mistænkt mands pas på sig. Det bliver en sag for Carl Mørck og Afdeling Q, der bringer dem på sporet af en årelang multinational korruption med ulandsbistand og mod opklaringen af et bestialsk mord, som skulle dække over det hele.
“Marco Effekten” bliver optaget over de kommende måneder med Martin Zandvliet som instruktør med manuskript af Anders August Bille.
‘Afdeling Q’-filmen har et budget på 55 millioner kroner og bliver den første ud af seks nye film i franchisen baseret på Jussi Adler-Olsens populære bogserie.
Læs også ‘Afdeling Q-reboot bekræftet – ny skuespiller som Carl Mørck‘.
“Marco Effekten” får dansk premiere den 1. oktober.
#1 FelixtheAvenger 4 år siden
Hvad er Assad Nikolaj Lie Kaas?
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden