Vender Jesper Fårekylling tilbage i Julen ’25?

December nærmer sig sit højdepunkt, og mange danskere holder allerede fast i forestillingen om juleaftensdag klokken 16.

En tradition, der for mange står lige så urokkeligt som risengrød og gran, har været genstand for usikkerhed siden 2023, hvor DR sagde farvel til fredagsklassikeren Disney Sjov og skiftede sendefladen ud med FredagsTamTam.

Flytningen fra DR til Disney Channel efterlod flere med en fornemmelse af, at juleudgaven måske kunne være det næste, der forsvandt fra public service-fladen.

DR: Julen er reddet

Bekymringerne er dog blevet gjort overflødige, da DR nu har offentliggjort juleprogrammet for 2025.

Programoversigten bekræfter, at Disney Juleshow fortsætter uforstyrret og igen rammer både DR1 og DRTV på selve juleaftensdag klokken 16.

Traditionens lange liv rækker helt tilbage til 1960, og formatet er fortsat bygget op omkring klassiske kortfilm fra Disneys arkiv.

Plutos kamp med juletræet og Chip & Chap, Anders Ands vinterlige optrin sammen med Rip, Rap og Rup og den velkendte struktur, hvor nostalgiske klip blandes med en sæsonbestemt overraskelse, forbliver samlet i årets udsendelse. Mange seere har gennem tiden set programmet som startskuddet til juleaftenen, og flere har betragtet det som en slags national tidsmarkør midt på dagen.

DR fastholder med beslutningen en af de længst levende juletraditioner i dansk tv-historie, og juleprogrammet for 2025 viser, at kanalen fortsat prioriterer klassikeren som en fast bestanddel af højtiden.

Så hvis du sad og var bekymrede for juletraditionerne med Jesper Fårekylling og de mange postkort fra Disneys gigantiske katalog af elskede karakterer, så kan du blot sænke skuldrene: De er ligeså garanteret som stjernen i toppen af stjernen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: